Teenagefødselsdag

I dag er ham teenageren, som bor her, blevet fejret af hele familien. I morgen bliver han nemlig 17 år, så der var inviteret til brunch.

Jeg vågnede meget tidligt – kl. 05.15, sikkert fordi min underbevidsthed fortalte mig, at der var noget, jeg havde glemt i går. Når man nu er vågen, kan man jo lige så godt stå op, for at prøve at nå det alligevel.

Så der var masser af tid til at bage boller og rugbrød, og fordi der var god tid, kunne man da også lige nå en brunsviger. Og rullepølsen blev også både kogt og afkølet.

Lige pludselig var tiden så gået og gæsterne var lige på trapperne. Heldigvis kom datteren og svigersønnen tidligt og var rigtig god hjælp, sammen med mormor som tog fejl af tiden og kom en time for tidligt.

Tillykke til sønnike, som fylder 17 år i morgen

 

Weekend

Lørdag morgen startede tidligt, for jeg skulle køre manden på job.

Jeg elsker at være ude i byen så tidligt. Fornemmelsen af at være næsten alene i verden, fordi andre mennesker endnu sover. På broen møder vi nogle af de få, som er ude så tidligt lørdag morgen. Eller måske er det sent for dem – et par unge mennesker som med grin og munterhed er på vej hjem fra en tur i Jomfru Ane Gade.

På vej hjem igen tager jeg et lille smut ned til fjorden. Vandet er spejlblankt og der ligger en smule dis hen over vandet. Jeg fascineres af lyset, som er helt forskelligt om man ser mod øst eller vest.

Jeg kører langs fjorden ud til Vestbyen, og da jeg når vejen ned til Egholm færgen, følger jeg en indskydelse og drejer fra.

Hernede er der næsten endnu smukkere og næsten helt mediativt. Det rolige vand, som blidt duver mod kajkanten og i baggrunden lydtapetet fra færgen, som er ved at gøre klar til dagens første tur.

Flere billeder kan ses her.

Påske med skotsk forkølelse

Dagen starter med uld om halsen og en varm potte te, for en ru hals driller.

Jeg var forkølet efter turen til Glasgow, som bød på gruppediskussioner i rum, hvor trækken nærmest mindede om en blæsende dag ved Vesterhavet. Nu er det vist blusset op igen, denne gang mest i form af en ru og øm hals. Måske kan varme i form af uld og te hjælpe.

Her starten påsken med lidt hyggelæsning om påskens budskab, og en ny ide om udbredelse af det kristne budskab på twitter - https://twitter.com/#!/MariaJohanPeter.

Der er kun lagt planer for påsken, som tager højde for at manden skal arbejde aftenvagt flere af påskedagene. En påskefrokost venter på lørdag hos min søster og en tur til Løkken for at besøge svigerforældrene er også et fast punkt i vores påske.

Forår eller … ?

I sidste uge var jeg i Skotland, i det mest pragtfulde vejr. Desværre var der ikke meget tid til at nyde de over 20 grader, fordi vi sad til konference det meste af tiden. Der var ikke indlagt tid til sightseeing, så vi var ikke meget ude i det skønne vejr.

Men skotterne var meget glade for at kunne tage imod os i det pragtfulde vejr.

I går så jeg i tv, at der var snestorm i Skotland. Rigtig snestorm – som i omkring 20-25 cm sne nogle steder – vildt ….

Billede fra guardian.co.uk

 

 

Stille morgenstund

Jeg nyder en en smuk og stille morgenstund, mens resten af huset sover. Jeg hygger med kaffe og en enkelt pind på strikketøjet, med morgen tv’et stille kørerende i baggrunden. Jeg nyder roen og elsker når jeg indimellem hører en snorken eller en anden sovelyd fra dem der endnu ligger under dynerne.

Udenfor skinner solen smukt og der er ingen vind, men der er ikke varmt derude. Det er forår, men overhovedet ikke som påsken sidste år. Der var kun lige omkring 0 grader, da jeg stod op. Men pyt – solen skinner og varmen skal nok komme.

Jeg har påskeferie, og der er ingen faste planer. Måske skal jeg i haven senere, for der er lidt forårsblomster, som skal plantes i krukker. Jeg skal også finde på mit bidrag til påskefrokosten hos min søster på lørdag, og så er der lidt træning senere i dag.

Livet i havehuset

Selvom der ikke sker så meget herinde, er det ikke fordi alt er gået i stå.

Livet leves bare andre steder for tiden. Jeg har ikke haft så stort behov for at skrive og dele det herinde. Måske fordi der er travlt i hverdagen og hverdagen er i gang med at ændre sig, og måske bare fordi det er andre interesser der fylder lige nu.

Min datter er flyttet hjemmefra. Jeg siger jer, det er mærkeligt at befinde sig i den kategori. At være en mor med en datter som er flyttet hjemmefra. Faktisk har hun altid sagt, at hun først ville flytte når hun blev 21, for så at begynde på politiskolen, som jo er i København.

Der kom imidlertid en kæreste ind i billedet, og nu er hun flyttet. Heldigvis bor hun i nærheden, så overgangen har ikke været så stor. Det er dejligt for hende og de er så glade for hinanden.

Sønnen er snart færdig med 10. klasse. Han bor selvfølgelig stadig her, selvom han mest er her, når han sover. Det er venner, skole og fritidsjob der fylder i hans liv, og sådan skal det jo være når man er 16.

Jeg er kommet rigtig godt i gang med at træne igen, og jeg er til træning 5-6 gange om ugen. Det fylder naturligvis meget, og indimellem er jeg simpelthen så træt om aftenen, at jeg ikke orker være social herinde.

1. April

I dag er det min mor og fars bryllupsdag. Tænk sig at blive gift den første april – tror jeg ville være en lillebitte smule nervøs – tænk hvis det var en aprilsnar

Nå – det var det så ikke – de blev gift dengang for over fyrre år siden. Desværre er min far her jo ikke mere, og en dag som i dag, tænker jeg rigtig meget på ham. Jeg har altid fået at vide, at han og jeg ligner hinanden rigtig meget, og det var måske også grunden til at vi skændtes rigtig meget i mine teenageår.

Vi har altid diskuteret meget, og begge ville vi meget gerne have ret og “vinde” diskussionen. Jeg savner vores diskussioner og alligevel ønsker jeg nu, at der havde været mere harmoni imellem os.

Men vi er sådan nogle mennesker, der gerne siger sin mening og helst også vil overbevise andre om den.

Jeg forsøger at ændre mig, og vil gerne være mere ligevægtig og rummelig, når vi indimellem diskuterer i familien. Men det er som om, at jeg vender tilbage til  “Helle-14 år”, når jeg er sammen med familien. Indimellem føler jeg, at jeg altid vil have den samme rolle  i forholdet til mine søskende, og uanset hvor meget jeg forsøger at ændre mig, bliver jeg fastholdt i den rolle.

Det er selvfølgelig op til mig at forandre de karaktertræk, som jeg ikke sætter så stor pris på. Men jeg tror også, at ens omgivelser har en indvirkning på, hvordan man er, og hvordan man agerer i forskellige situationer. Hvis det forventes, at man opfører sig på en ganske bestemt måde, bliver det nogle gange selvopfyldende.

Senere vil jeg på kirkegården.