2019 er ny start på bloggen

Nu får bloggen lige en omgang kunstigt åndedræt,

Den skal sparkes i gang igen. Ingen tvivl om at en travl hverdag, med job, familie og  mange fritidsinteresser har betydet, at jeg har ignoreret bloggen alt for længe.

2019 skal være året hvor jeg prioriterer at lægge poster op, jeg vil ihvertfald bruge bloggen til at skrive om mit håndarbejde, som fylder meget i mit liv.

Sidste år fik jeg taget hul på syning igen, og der blev investeret i nye maskiner. Det har jeg manglet, og hvis der skulle gang i det igen – absolut nødvendigt. Den gamle maskine var stået af og kunne næsten ikke sy til sidst.

Pfaff Performance 5.2 og Juki M0-104

Håbløs

Uff – hvorfor er jeg altid i sidste øjeblik.

Lige præcis i dag, hvor jeg meget hellere ville arbejde i haven. Der er et pragtfuldt vejr, og jeg er ved at lave et nyt bed. Men datteren skal til gallafest i næste uge, og jeg skal sy en ny kjole til hende. Stoffet skal ihvertfald være klippet, inden jeg må gå ud 😦

kjole

Nisser på spil

Så gik symaskinen selvfølgelig i stykker. Heldigvis var der en meget flink mand i Hjørring, der var superhurtig til at sende en reservedel. Så nu kan nisserne få bukser på. 

 

nisser1

Jeg fik pludselig travlt

For et par uger siden skulle min smukke datter til høstfest på gymnasiet. Der var dresscode, alle 1.G’erne skulle være i hvidt, ellers … . Vi var i næsten alle butikker, for at finde en hvid kjole eller lignende, som hun kunne have på til fest, men det lykkedes altså ikke. Så var det, at ordene fløj ud af min mund –

 

vi kan da også sy en kjole til dig.

Ups – hvor kom det dog fra. Jeg har ikke syet tøj i meget lang tid, og der var sådan set kun 2 aftener til at sy den i.
Der blev købt stof, og jeg nåede det. Kjolen blev faktisk ret vellykket, omend den endte med at være en smule stram. Først var den alt for løs, og det gik ikke. Modellen var med bare skuldre og skulle holde sig selv oppe, så den skulle være stram. Så den blev syet lidt ind, og så var den lige ved at blive for stram.