Selvom der ikke sker så meget herinde, er det ikke fordi alt er gået i stå.

Livet leves bare andre steder for tiden. Jeg har ikke haft så stort behov for at skrive og dele det herinde. Måske fordi der er travlt i hverdagen og hverdagen er i gang med at ændre sig, og måske bare fordi det er andre interesser der fylder lige nu.

Min datter er flyttet hjemmefra. Jeg siger jer, det er mærkeligt at befinde sig i den kategori. At være en mor med en datter som er flyttet hjemmefra. Faktisk har hun altid sagt, at hun først ville flytte når hun blev 21, for så at begynde på politiskolen, som jo er i København.

Der kom imidlertid en kæreste ind i billedet, og nu er hun flyttet. Heldigvis bor hun i nærheden, så overgangen har ikke været så stor. Det er dejligt for hende og de er så glade for hinanden.

Sønnen er snart færdig med 10. klasse. Han bor selvfølgelig stadig her, selvom han mest er her, når han sover. Det er venner, skole og fritidsjob der fylder i hans liv, og sådan skal det jo være når man er 16.

Jeg er kommet rigtig godt i gang med at træne igen, og jeg er til træning 5-6 gange om ugen. Det fylder naturligvis meget, og indimellem er jeg simpelthen så træt om aftenen, at jeg ikke orker være social herinde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s