Dejlig ferie i Alayna, Tyrkiet

Vores ferie gik i år til Tyrkiet, hvor jeg aldrig har været før.  En skøn ferietur med begge børn. Vi var enige om, at det skulle være en slap-af ferie, hvor vi bare skulle nyde solen og vandet, god mad og frem for alt hygge os sammen.

Vi var i Alanya, som er en ret stor by, med omkring 135.000 indbyggere. En udpræget turistby, med rigtig mange hoteller. Det er åbenbart den by i Tyrkiet, hvor der kommer flest skandinaviske turister.

Det var simpelthen for varmt til, at vi orkede at bevæge os alt for meget i løbet af dagen. Det var mellem 30 og 40 grader hver dag. Det blev derfor ikke til de store udflugter i området, men mest afslapning og badning ved stranden og ved poolen på hotellet.

Om aftenen gik vi ind til centrum og fandt lækre restauranter hvor vi spiste, og gik ture langs strandpromenaden og basaren.

 

 

 

Mine evner i at prutte om prisen blev sat på en prøve, da begge unger ville have en vandpibe med hjem. Jeg er normalt ikke begejstret for det der med at prutte om prisen, men manden havde meldt ud, at det gad han altså ikke og så måtte jeg jo selv i gang. Det gik vist udmærket. Jeg fik ham da i hvert fald noget ned i pris, ikke helt ned på halvdelen, men næsten. Det var sikkert ikke helt nok, men jeg var ganske godt tilfreds med mit første seriøse forsøg.

Forfatter Helle Kjær

Jeg hedder Helle, jeg er 52 år og bor i Aalborg, den bedste by i Danmark. Jeg er gift med min mand, som jeg har kendt i 30 år, jeg er mor til 2 skønne, voksne børn og derudover er jeg 'mor' til vores dejlige Jack Russell Anton. På min blog skriver jeg om mit helt almindelige liv ;-) Min store interesse er håndarbejde, mest strik og hækling. Senest er vævning også kommet i spil, og jeg øver mig stadig. Derudover læser jeg meget, mest krimier, men også biografier finder vej til mit natbord. Om sommeren bruger jeg meget tid i min have, og så har vi en fin lille sejljolle, som vi elsker at sejle ud på Limfjorden i. Skriv meget gerne en kommentar her på bloggen. Du må også meget gerne sende en mail til helles.havehus@gmail.com

2 thoughts on “Dejlig ferie i Alayna, Tyrkiet”

  1. Det lyder da som om, at I har haft en rigtig god ferie. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til Alanya, og ville derfor høre hvad du synes om byen?

  2. Vi havde en dejlig tur. Det var dog meget varmt, da vi var der, så vi var ikke så meget ude omkring som vi ellers ofte er når vi er på ferie. Men der var simpelthen for varmt, til at vi gad foretage os meget andet end at ligge ved henholdsvis poolen og stranden.
    Men en rigtig hyggelig turistby, synes vi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s