Monty og jeg har hygget os i dag. Vi har være alene hjemme, eller næsten alene. Sønnen sov hele formiddagen, så det føltes som om vi var alene.

Der var skønt vejr til morgen, så jeg har været i haven og tage lidt billeder. Vaskemaskinen har været i gang, og tøjet hænger nu på tørrestativet. Det står i læ under halvtaget, for regnen lurer. Aldrig så snart man tror, at nu er der tørt derude, kommer der en ny byge.

Tidligere gik vi tur ved fjorden, og jeg kunne se skyerne i det fjerne. Næsten hjemme opdagede jeg, at regnen stod ned, henne for enden af vejen, og så tog Monty og jeg ellers benene på nakken og skyndte os hjem. Vi nåede det ikke, inden regnen nåede os. Så vi var godt våde da vi kom hjem.

Nu hygger Monty i en lun hundekurv og jeg har gjort klar med strikketøj og kaffe. Senere venter en afgørende fodboldkamp. Jeg håber, at manden når hjem, så vi kan se den sammen. Det er neglebidende spændende. Bliver vores hold i superligaen, eller må de rykke ned. Det er næsten ikke til at bære.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s