Tanker på en søndag

Det er søndag formiddag og der er masser at planer for dagen. Der er flere opgaver, som skal laves herhjemme. Der skal skrives en opfølgning på en undersøgelse jeg har deltaget i her og jeg skal teste et nyt, spændende site på Gyldendals internetboghandel, måske skal der arbejdes lidt og et strikketøj skal der helt sikkert også være tid til.

Forhåbentlig bliver der også tid til en tur ud i verden. Jeg trænger til luft og måske kan jeg lokke husbonden til at køre en tur op til Vesterhavet. Det er så længe siden jeg har set havet.

Lige nu sidder jeg med en hårfarve i håret og hører Cafe Hack. Ind imellem følger jeg situationen i Libyen, jeg ser lidt Al Jazeera på pc’en. Det er så forfærdeligt, hvad der sker rundt om i verden. Lige nu er det Libyen og Japan, to meget forskellige katastrofer, som begge har store menneskelige omkostninger for de to landes befolkninger.

For kort tid siden var det Egypten og Christchurch. Det er som om, der hele tiden sker en ny forfærdelig begivenhed. Det kan efterhånden være svært at rumme og jeg tror, at mange simpelthen vælger at lukke af, og tænke at det alligevel er så langt væk.

Herhjemme taler vi meget med ungerne om, at vi skal huske at sætte pris på vores liv. Være glade for, at vi bor i en fredelig del af verden, hvor der hverken er krige, oprør eller store naturkatastrofer. Lære dem at være gode mennesker og hjælpe hvor de kan. Måske kan vi ikke hjælpe i Japan eller Libyen, men vi kan altid hjælpe og støtte, der hvor vi er.

Forfatter Helle Kjær

Jeg hedder Helle, jeg er 52 år og bor i Aalborg, den bedste by i Danmark. Jeg er gift med min mand, som jeg har kendt i 30 år, jeg er mor til 2 skønne, voksne børn og derudover er jeg 'mor' til vores dejlige Jack Russell Anton. På min blog skriver jeg om mit helt almindelige liv ;-) Min store interesse er håndarbejde, mest strik og hækling. Senest er vævning også kommet i spil, og jeg øver mig stadig. Derudover læser jeg meget, mest krimier, men også biografier finder vej til mit natbord. Om sommeren bruger jeg meget tid i min have, og så har vi en fin lille sejljolle, som vi elsker at sejle ud på Limfjorden i. Skriv meget gerne en kommentar her på bloggen. Du må også meget gerne sende en mail til helles.havehus@gmail.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s