Bavian af Naja Marie Aidt

Jeg har læst en novellesamling🙂 , hvilket var februar måneds udfordring her. Det er slet ikke noget, jeg plejer at læse og jeg skulle også lige vænne mig til de korte historier. I begyndelsen følte jeg slet ikke, at jeg fik nok at vide. Men jeg vænnede mig til det.

Egentlig gjorde jeg mig ikke de helt store overvejelser inden, jeg begyndte på Bavian. På biblioteket havde jeg surfet lidt rundt på hylderne, og der blev taget et bredt udvalg med hjem. Jeg valgte så at læse Bavian, men de andre er da ikke afleveret endnu, så jeg vil da ikke afvise, at der bliver læst flere novellesamlinger herhjemme.

Bavian er en samling af historier om helt almindelige hverdagssituationer i helt almindelige menneskers liv. Novellerne behandler temaer som lyst, utroskab, vold mod børn og flirten med homoseksualitet. Fælles for historierne er, at de udstiller nogle af de grimmeste sider af menneskets natur. Naja Marie Aidt fremstiller situationerne så direkte og provokerende, at man bliver tvunget til at indse, at der er noget galt med vores samfund og dermed lægger hun vel op til en debat af, hvordan vi ønsker at vores samfund udvikler sig.

Persongalleriet i Bavian er meget fascinerende, man bliver præsenteret for mange forskellige typer. Man oplever tanker, følelser og værdier, som er meget anderledes end ens egne, og som man ikke umiddelbart kan forstå. Efter min mening er det altid sundt at forholde sig til andre mennesker, og opleve at deres liv kan være helt anderledes end ens eget.

Jeg har ikke læst noveller siden skoletiden, men jeg tror, at jeg skal dyrke det noget mere. For det første er hver enkelt historie hurtigt læst, men jeg synes egentlig også at det er overraskende, hvor dybt man rent faktisk kan komme på så lidt plads.

Forfatter Helle Kjær

Jeg hedder Helle, jeg er 52 år og bor i Aalborg, den bedste by i Danmark. Jeg er gift med min mand, som jeg har kendt i 30 år, jeg er mor til 2 skønne, voksne børn og derudover er jeg 'mor' til vores dejlige Jack Russell Anton. På min blog skriver jeg om mit helt almindelige liv ;-) Min store interesse er håndarbejde, mest strik og hækling. Senest er vævning også kommet i spil, og jeg øver mig stadig. Derudover læser jeg meget, mest krimier, men også biografier finder vej til mit natbord. Om sommeren bruger jeg meget tid i min have, og så har vi en fin lille sejljolle, som vi elsker at sejle ud på Limfjorden i. Skriv meget gerne en kommentar her på bloggen. Du må også meget gerne sende en mail til helles.havehus@gmail.com

1 thought on “Bavian af Naja Marie Aidt”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s