Jeg har læst femte bind i Mari Jungstedts Gotland-serie. Det er en let læst krimi, som ikke byder på den helt store læseoplevelse. Plottet er ret forudsigeligt, og en anelse kedeligt.
En familiefar bliver myrdet, mens han er på campingferie med sin familie. Ofret er en 40 år gammel tømrer og familiefar. En tilsyneladende sympatisk mand med et velfungerende ægteskab og styr på tilværelsen, omend der anes nogle dæmoner i hans fortid.
Mordvåbnet er en gammel russisk pistol forvirrer kriminalinspektør Anders Knutas og hans team af lokale betjente. Umiddelbart peger sporene i retning af tømrerens brug af sort arbejdskraft. Også måden hvorpå han er skudt, nemlig først et dræbende skud i panden, og derefter adskillige skud i maven forvirrer.
Undersøgelser af hans økonomi bestyrker mistanken, men også transporterne af kul fra Rusland og handlen med vodka på havnen, er i søgelyset.
Senere sker endnu et mord og man begynder nu at efterforske forbindelsen mellem de to mænd.
En parallelhistorie fra midten af 1980’erne om en tysk families sommerferie på Gotska Sandön to timers sejlads fra Gotland viser sig imidlertid langt mere interessant for efterforskningen.
Man får ret hurtigt færten af plottet, hvilket må siges at være dræbende for en krimi. For lidt spænding, for lidt mordsnak og lidt for meget psykologisk parforholdsproblemer. Jeg giver et plus for Jungstedts stedskildringer, som er med til at give mig lyst til et sommerbesøg på Gotland.
HAVEHUSET 