De meget forskellige forældreløse tvillingepiger Janice og Julie vokser efter moderens død op hos deres tante Rose i USA.

Da Rose dør, arver Janice alt og Julie får et brev angiveligt fra tante Rose. Hun rejser herefter til Siena i Italien, for at finde en skat, som er nævnt i brevet. Pigerne er født og levede de første år af deres liv i Siena. I Siena får Julie et skrin, som indholder dokumenter om forældrenes forskning i den gamle tragedie om Romeo og Julie.

Tragedien er åbenbart oprindeligt forgået i Siena og ikke i Verona som i Shakespeares version. Historien tager udgangspunkt i virkelige begivenheder, som fandt sted i 1340, og udspillede sig mellem to indflydelsesrige familier i Siena.

Der kan trækkes tråde fra den gamle historie til nutiden, og i sin jagt på skatten finder Julie sin familie, bliver forfulgt af skumle personer og forelsker sig.

Historiens troværdighed tager jeg ikke med ind i min vurdering, den kan naturligvis diskuteres, når man lader løsningen af en nutidig sammensværgelse, være afhængig af at Romeo og Julie finder hinanden.

Men når det er sagt, er det en fantastisk historie, godt skrevet og grundigt researchet. Anne Fortier holder spændingen til sidste linje. Hendes miljøbeskrivelser af Siena er fantastiske, man føler sig hensat til middelalderen, når man følger hende rundt i de små gader og på de store paizzaer, eller når man sidder i Malenas expressobar.

En fantastisk roman, som jeg absolut kan anbefale.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s