Der loves lavere temperaturer de næste dage, men hvis det stadig er over de 20 grader, skal I ikke høre brok fra mig. Jeg har stadig ferie de næste to uger, der er ingen faste planer. Hvis vejret fortsætter skal vi sikkert en tur til Løkken og så må vi se, hvad jeg ellers kan lokke familien med.

Jeg har en morgen for mig selv, der er nogen der allerede har forladt matriklen, med ærinder ude i byen, og en sover endnu. Jeg går stille rundt for ikke at vække og tænker, at sønnen skal have lov til at sove, så længe han vil. En campingvogn levner ikke plads til meget privatliv, og at sove længe er nærmest umuligt. Vi har hygget os med det tætte, men trængte også til igen at have mulighed for at gå for os selv og lukke døren.

Jeg sidder på terrassen med min kaffe og min bog- Lige nu læser jeg  “Julie” som er skrevet af Anne Fortier, en dansker som er bosat i USA. Bogen er oprindeligt skrevet på amerikansk, men er netop oversat til dansk. 

Historien er skrevet som en blanding mellem fortid og nutid og bygger på historien om Romero og Julie. Forfatteren fandt, under et besøg i den italienske by Siena ud af, at den kendte historie oprindeligt udspillede sig her i 1476. Jeg er grebet af historien, og sluger side efter side.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s