Så er datteren kørt på arbejde, og det er kun mig der er oppe. Ja, og indimellem dukker Monty op, for at se om jeg stadig er her. Men han foretrækker sengen og synes vist, at det er alt for tidligt.

Først er der er tid til en kop kaffe og et par pinde på strikketøjet, men om lidt skal jeg i bad og køres klar til at komme ud. Jeg vil i kirke idag. Indimellem har jeg behov for at komme i kirke, og specielt siden min far døde, har jeg mærket, at det betyder noget for mig. I disse dage tænker jeg rigtig meget på ham, og jeg trænger til en stille stund for mig selv. I kirken finder jeg en særlig ro, og det har jeg brug for i dag.

Måske hænger det også lidt sammen med det skrækkelige der er sket i Haiti. Jeg fyldes af medfølelse og har så skrækkelig ondt af de mennesker, der er ramt. Som desperate forsøger at finde familiemedlemmer, som er forsvundet, hvis huse er styrtet sammen, og som mangler alt.

Lige nu er det Haiti vi hører så meget om, og som fylder så meget både hos os alle hver især og specielt hos medierne.  Jeg kan godt blive lidt harm over mediernes hungren efter katastrofer, ihvertfald lige når de sker. Og hvordan selvsamme medier fuldstændigt kan ignorere andre katastrofer andre steder i verden, blot fordi de ikke har nyhedens interesse længere. Men det handler vel dybest set om at udnytte nyhedens interesse, mens den er her. Men vi skal ikke glemme at der er mange andre steder i verden, hvor folk er i nød og har behov for vores hjælp på en eller anden måde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s