Der er koldt derude, omkring minus 11 grader, sagde sønnen tidligere. Manden har desværre ikke monteret vejrstationen, som han fik i julegave endnu, ellers vidste vi det helt nøjagtigt. Men koldt er det ihvertfald, og jeg havde faktisk lidt dårlig samvittighed, da datteren kom hjem fra arbejde. Ikke fordi jeg ikke havde tilbudt mig, for det havde jeg skam. Men hun syntes, at jeg skulle have lov at sove længe, så hun cyklede på arbejde kl. 6.30.  Men hold da fest i sneen, hun frøs da hun kom hjem. Vanter og hår var helt frosset til is, iskold var hun, den stakkel.

 

Manden og Monty har været ved fjorden, jeg nøjes med en lille tur rundt om matriklen. Smukt er det derude, med frosten som forskønner alting. Sneen knirker under fødderne, og jeg mærker frosten på de bare tæer, der kun lige er stukket i et par træsko. Det er for koldt, så jeg skynder mig ind igen og sidder og nyder synet inde fra varmen.

Lige om lidt skal jeg i bad, og så venter lidt hyggelige forberedelser til en dejlig nytårsmiddag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s