Weekenden blev skudt igang på sundeste vis i går. Datteren og jeg var i motionscenteret, og da vi kom ud derfra, var der ikke den store motivation til at skulle hjem og lave aftensmad.

Så var det så som så med det sunde. Det blev hurtigt bestemt at køre omkring Dahls Deli på Østerbro. Julie ville gerne smage deres Tapas. Det var desværre ikke dagens bedste beslutning, skulle det vise sig. Det var sådan set kun mig, der var vild  maden. Anyway – alle blev mætte eller i hvertfald næsten mætte.

Vi skulle naturligvis se finalen i Talent 09, som ungerne gerne ville se. Faderen blev aftvunget løfte om, at han ikke skulle ødelægge fornøjelsen med stupide kommentarer. Alle havde hver deres favorit, men jeg kan afsløre, at sønnen vandt den lille interne konkurrence.

Så var stuen iøvrigt udlejet resten af aftenen, idet datterens studiekammerater kom og overtog sofa og ikke mindst Wii’en. Så resten af aftenen kunne vi fra de tilstødende rum, høre grin og glade stemmer. Skønt når studier kan kombineres med en sjov aften. Og hvor er det dejligt når de unge mennesker kommer i hinandens hjem og har det sjovt og hyggeligt sammen. Det hele behøver ikke nødvendigvis foregå i Jomfru Ane gade, selvom det naturligvis hører med når man er ung.

 

Reklamer

4 meninger om “Weekendstart

  1. Vi har ikke prøvet så meget tapas, men på restauranten Pingvin i Aalborg smagte det himmelsk 🙂

    Det er skønt, når de unge gider at hygge sig hjemme med kammeraterne. Det er så en saga blot for vores vedkommende, så nyd det 🙂

  2. Hej Lene

    Eftersom Tapas er en spansk ret skulle du prøve det, hvis du engang kommer til Tenerife. Det er naturlig altid bedst i det land hvor det kommer fra.

    Ja jeg savner også mine unger – en går på college i USA og den anden er netop færdig med universitetet og flytter til Australien om 5 uger.
    (that´s life) – men sålænge de er glad og har det godt – ja så er jeg også i godt humør 🙂

  3. Jeg nyder også meget tapas, og normalt er familien også vild med det. Men du har helt ret, det er naturligvis bedst i det land det kommer fra. De retter vi fik fra Dahls Deli, var bare ikke lige noget der faldt i familiens smag.
    Der kan jo være stor forskel på hvad det er og ikke mindst hvordan det smager, alt efter hvor man får det fra.

    Jeg elsker når mine unger hygger sig derhjemme med kammeraterne, og heldigvis har jeg dem jo boende nogle år endnu 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s