Jeg bor sammen med to teenagere, og det eneste jeg kan sige er, at jeg selv har skabt dem. Ja, selvfølgelig sammen med deres far.

 

Turen i motionscenteret er aflyst. Jeg kom til at kommentere på, at datteren tog bad og vaskede hår. Ja – hun brugte umanerligt meget tid på det, umiddelbart inden vi skulle afsted. Jeg synes måske ikke lige, at det var nødvendigt, når vi nu skulle ind og svede, for derefter at bade – igen. Det blev ikke vel modtaget, kan jeg så fortælle. Jeg ved godt, at man indimellem skal gå lidt på listefødder, når man taler til dem, og jeg synes faktisk, at jeg i det store og hele er ret god til at tackle mine humørsvingende teenagere. Men lige netop idag faldt mine ord altså forkert. Hvadenten ordrene nu kom ud forkert eller blev modtaget forkert, så er resultatet, at vi ikke skal i motionscenteret sammen – datteren og jeg.

 

Egentlig synes jeg at de er meget søde, mine unger. Men indrømmet – de er teenagere – og nogle gange går bølgerne altså højt. Jeg husker godt hvordan det var, hvor svært det indimellem var med alle de følelser, der skal håndteres. Forældre som man både elsker, og samtidig forsøger at gøre sig fri af.  Og jeg forsøger virkelig at forstå dem langt henad vejen. Men det betyder altså ikke, at de kan sige og gøre lige hvad de vil, med en undskyldning, om at de er teenagere.

 

Nu er hun taget afsted alene, med en attitude som jeg har lidt svært ved. Forhåbentlig har hun knoklet surheden og irritationen ud af kroppen, når hun kommer hjem igen.

Advertisements

4 meninger om “Teenagere

  1. Uha Helle, jeg kan også sagtens huske teenageårene. Mødre og døtre giver altid en vis risiko for sammenstød er min erfaring – vi var tre tøser… 😉
    Håber datteren var dampet af da hun kom hjem, men ja jeg kan sagtens forstå at du kommenterede badesituationen – det ville jeg nok også gøre 🙂 Sjovt, de unge er ellers meget miljøbevidste, men ikke lige på det område.

  2. Hun var godt klar over, at det ikke var så smart, tror jeg. Måske derfor hun reagerede så voldsomt da jeg kommenterede det 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s