Hvis man tror at mennesker altid vil det bedste, så har man glemt meget om fortiden. Historien byder på mange fortællinger om menneskelig ondskab, og heldigvis er der mennesker – øjenvidner, som kan minde os om hvad der måske er glemt.

 

En fjer i stormen

Emily Wu er sådan et menneske. Hun voksede op i Maos Kina under Kulturrevolutionen, og har hele sin barndom haft grusomheden tæt inde på kroppen. Hun er datter af en universitetslærer, og vi møder hende da hun som treårig første gang skal møde sin far i en koncentrationslejr. Som intellektuel er han stemplet som en forræder og klassefjende, og ikke kun han, men også familien bliver udsat for en lang række af ydmygelser og lidelser. Revolutionen får tilsyneladende det værste frem i folk, hvor f.eks. lærerne vende det blinde øje til når børn fra de såkaldt “sorte” (antirevolutionære) familier bliver forfulgt og slået af deres klassekammerater, hvor lederne på børnecentrene tager den sparsomme madration fra de børn, der er sengevædere, eller hvor lægen nægter at se på et dødsygt barn.

 

Hun oplever at familiens lejlighed bliver raseret og plyndret og hendes far bliver slæbt bort af sine tidligere studerende for at blive offenligt gennembanket. Hun bliver som otteårig voldtaget og familien bliver sendt ud til en fjern landsby, hvor hårdt arbejde og primitive ritualer bliver hverdag.

 

Havde det ikke været så tragisk, er der noget næsten farceagtigt over de direktiver og reformprogrammer, som skal gøre det af med de såkaldte ”klassefjender”. Det virker eksempelvis grotesk, at Emilys gamle farmor fordrives, fordi hendes familie engang ejede lidt jord.

 

Selv ude på landet breder ondskaben sig. Nyfødte pigebørn bliver dræbt, man straffer de elskende og forfølger de svage. Maos mål var at udrydde de gamle skikke, de gamle tanker og den gamle kultur, men ikke nok så mange bogafbrændinger kan afholde Emily og hendes brødre i at finde trøst i de gamle europæiske hovedværker, som faren har genfortalt. Når de politiske storme er værst, siger Emily (eller Yimao, som betyder fjer) med et citat fra ”Greven af Monte Christo”: »Vent og håb!«

 

”En fjer i stormen” er en af den slags bøger, som rører og rammer. Det er historien, der slår tilbage. Og det gør ondt

Reklamer

En mening om “En fjer i stormen af Emily Wu

  1. Det lyder som en meget spændende bog, men også en utrolig barsk historie. Ved ikke om jeg tør læse den de kommende måneder – tror den er for barsk at læse lige nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s