– sådan tænkte jeg flere gange, mens jeg læste “Rwandas børn”.

 

Bogen er skrevet af Angelique Umuwaneza, der som 13 årig måtte flygte med sin mor og sine tre søskende fra Rwanda. De tilhører de to millioner hutuer, der måtte flygte fra tutsierne. Deres eneste mulighed for at komme i sikkerhed, viser sig at være en 3000 km lang vandring, som går igennem Rwanda, Congo og Den Centralafrikanske Republik. 

 

Tusindvis af mennesker dør på denne flugt, gennem næsten ufremkommelige egne. Heller ikke Angelique’s mor og storebror klarer flugten, og lillebroderen må efterlades i en landsby, fordi Angelique ikke har kræfter til at bære ham gennem en vandfyldt skov.

 

Det er en meget stærk beretning, hvor der bliver sat ansigter på begrebet flygtninge, som vi så ofte læser om i medierne. Læseren får indblik i Angelique’s tanker, følelser og refleksioner, hun må være et utroligt stærkt menneske, når hun sin unge alder til trods klarer sig igennem alle de hindringer der opstår undervejs.

 

Samtidig med at det er en meget personlig historie, giver bogen også et indblik i den konflikt der er mellem hutuer og tutsier. Der er et historisk afsnit i bogen hvor konflikten og de baggrunde der er beskrives.

 

Det er en meget anbefalelseværdig bog, som giver stof til eftertanke.

Reklamer

2 meninger om “Nej, det kan bare ikke være rigtigt

  1. Kære Helle

    Jeg ser først dette blogindlæg nu, men jeg må lige rette dig: De to millioner hutuer måtte ikke flygte 3.000 kilometer som Angelique – de fleste tog lige over grænsen til Goma i Zaire eller til Tanzania.

    Hutuerne behøvede heller ikke at flygte fra tutsierne, som du skriver. Det var hutu-folkemorderne, der tvang sine egne med sig som et skjold.

    Det var kun et mindretal, hovedsageligt folkemorderne og deres familier, der tog den lange flugt. Den Angelique kom ud på. Det fremgår ikke så klart at hendes bog, desværre.

    Det er klart, at det er svært at forstå, hvis man ikke lige selv dækkede folkemordet. Håber, du vil se Jørn Stjerneklar´s film om folkedrabet. Den sendes på DR2 den 15. april klokken 23.10.

    Mange hilsner fra
    Journalist Helle Maj, Cape Town.

  2. Hej Helle, tak for dine opklarende kommentarer.

    Det meste jeg ved om Rwanda er fra denne bog, og fra medierne i Danmark, som jeg måske ikke altid synes, er så fantastiske til at dække katastrofer som foregår langt fra vores egen lille verden.

    Jeg vil helt sikkert se den film du refererer til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s