I dag kommer vores børn hjem igen. Ældstedatter har været i København og hende har vi talt med nogle gange i løbet af ugen. Vi har til gengæld overhovedet ikke hørt fra yngstesønnen på 13, som har været i Italien med fodboldklubben. Det er første gang, at han er hjemmefra alene i en hel uge. Jeg har forsøgt at ringe til ham på mobilen, jeg har også sendt sms’er, men den har tilsyneladende ikke været tændt. Jeg kunne selvfølgelig ha’ ringet til kusinen, som også er med, men det har jeg altså ikke gjort.

Er jeg en ravnemor, eller … . Jeg har den overbevisning, at intet nyt er godt nyt, og jeg tror, at han har hygget sig så meget, at mor, hjem og mobiltelefon slet ikke har været i hans tanker. Og det er da egentligt helt godt. Det er vel det, vi stræber efter, når vi opdrager vores børn. At de skal blive selvstændige og livsduelige mennesker, som skal opleve livet uden at hænge i skørterne på mor og far.

At mor så har tænkt meget på ham, og indimellem har syntes, at han da godt kunne ringe eller i det mindste sende en sms, det er nok en helt anden snak. Vi er i en proces med at give slip, og den er vi først lige gået igang med, med ham. Selvom det er nummer to, og vi sådan set har været igennem samme proces med ældste, er det slet ikke nemmere end første gang.

I dag kommer de heldigvis hjem begge to, og det er dejligt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s