Havehuset

Archive for the ‘Strøtanker’ Category

Nordkraft

med 4 kommentarer

 

Hvis nogen havde sagt til min mors onkel, som hele sit liv arbejdede på Nordkraft; i 2009 vil man sidde og og spise pizza i kedelhallen, og bagefter gå til koncert i det, der engang var en del af turbinehallen. Så tror jeg, at han og min bedstefar sammen ville slå sig på lårene af grin. Dengang var der vist ikke mange, der kunne forestille, at hallerne i dag ville rumme alle de kulturelle tilbud og virksomheder som nu har til huse i de gamle fabrikshaller.

Der gik mange følelser igennem mig, da jeg for et stykke tid siden var på rundvisning i den del af Nordkraft, som allerede er færdig og i brug. Det er helt fantastisk, at gå gennem de rå haller og kreative lokaler, som tidligere har rummet kedler og turbiner, og ikke mindst de mange mænd i blå kedeldragter. Mænd som skabte lys og varme til Aalborgenserne i en  menneskealder. 

Og jeg tænker, at det er fantastisk, at der findes mennesker, som med deres kreative hjerner kan få ideerne til at skabe et andet Nordkraft. Og som havde modet til at bibeholde en masse af det, der var ”det gamle Nordkraft”. Nu bliver det et lækkert kreativt sted, hvor der sker en masse andre ting, og hvor der, med tiden helt sikkert kommer til at arbejde ligeså mange mennesker, som dengang hallerne var fyldt med mænd i blå kedeldragter.

Written by Helle

søndag 6. december 2009 at 7:30 pm

Mærkedag

med 2 kommentarer

 

I dag er en mærkedag. Det er det selvfølgelig, fordi det min elskedes fødselsdag.  Han skal fejres efter alle kunstens regler hele dagen, det fortjener han. Vi startede tidligt med vækning med flag og sang, og hyggelig morgenmad med hjemmebagt brød og dejlige gaver. Senere kommer familien til middag, og der skal nydes dejlig mad, hygges og snakkes.

 

Peters foedselsdag

 

Det er også en mærkedag, fordi det i dag er 20 år siden Berlinmuren faldt. Jeg husker det helt tydeligt. Dengang var vi unge, politisk aktive mennesker, og der var LO-kongres i Aalborg. Sammen med andre unge fra det faglige og politiske ungdomsarbejde, lavede vi en happening foran Aalborghallen, for at gøre opmærksom på unges forhold på arbejdsmarkedet. Der var nogle murerlærlinge der murede en væg op på pladsen foran Aalborghallen, og formanden for LO skulle så bryde muren ned som en symbolsk handling. Lidet kunne vi ane, at der senere på aftenen/natten ville vælte en anden mur, nemlig nede i Berlin. En fantastisk dag var det - dengang i 1989, og der er stor grund til at feste idag.

 

Written by Helle

mandag 9. november 2009 at 12:40 pm

En dejlig mand er ikke mere …

med en kommentar

Idag tager hele Danmark afsked med Svend Auken. Han er den politiker, jeg har holdt mest af. Hvor var jeg ked af det, da han tabte kampen om formandsposten til Poul Nyrup. Jeg ønskede så meget, at det netop blev Svend, som skulle tegne vores parti. Han brændte for sagen og var samtidig et menneske, som turde vise sine følelser. Hans medmenneskelighed hvor der altid blev tænkt på de små i vores samfund, var også et af de karaktertræk, jeg holdt så meget af hos ham.

Nu er han her ikke mere, og han vil helt sikkert blive savnet.

Written by Helle

mandag 10. august 2009 at 11:41 am

Lagt i Strøtanker

1. maj

without comments

Vi havde en dejlig dag i går.

 

1-maj

 

1. maj er en helt speciel dag for os. Som unge var manden og jeg aktive i både fagforeningens ungdomsarbejde og  DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom), og vi mødte faktisk hinanden herigennem. For os er det naturligt at være politisk bevidste og have en holdning til tingene, og 1. maj er en lejlighed til at give udtryk for det.

Vi kan nok ikke helt lade være med at blande os, på de områder som er aktuelle i vores liv, og som vi føler betyder noget for os. Da børnene begyndte i skole, var det skolebestyrelsen, som jeg blev valgt ind i. Manden har været tillidsrepræsentant, har siddet i vælgerforening og sidder i handelsskolens bestyrelse. Vi har begge været domsmænd, og sådan er der er flere ting, som vi uværgerligt bliver indblandet i :-)

 

fagforeningsgarden

 

Når vejret er så smukt som i går, er det en helt fantastisk dag. Vi mødtes med venner og familie i fagforeningsgården, inden optoget bevægede sig igennem byen, for at slutte i Kildeparken. Manden havde taget tæppe med, som han gerne ville dele med os. Så vi sad der og hyggede os i solen, og hørte taler taler og musik.  

 

indisk-dans

 

DUI Leg og Virke samlede ind til “Børn hjælper Børn” , med optræden af unge, indiske piger. Målet med med projektet er bl. a. at få flere børn til at gå i skole, og sætte fokus på seksuelt misbrug af børn og børnearbejde. Man kan læse mere om Børn hjælper børn her.

Written by Helle

lørdag 2. maj 2009 at 7:33 am

Lagt i Strøtanker

Et historisk øjeblik

without comments

obamas-ed

 

Så er han taget i ed som USA’s 44. præsident. Washington’s gader var fyldt med 2 mio. mennesker, som ønskede at følge indsættelsen på nærmeste hold. Det er historisk. Obama er en fantastisk taler og han holdt en indsættelsestale, hvor han kom ind på håb og fællesskab. Selvfølgelig også med historiske referencer til Martin Luther King og Præsident Lincoln.

Lige om lidt skal han køre fra Capitol Hill op ad Pennsylvania Avenue til det Hvide Hus.

Written by Helle

tirsdag 20. januar 2009 at 9:26 pm

Tillykke til Obama og USA

med en kommentar

thankyou_banner

Written by Helle

onsdag 5. november 2008 at 10:43 am

Lagt i Strøtanker

Tagged with , ,

En historisk dag

without comments

det bliver det forhåbentligt i dag. 

 

obama

 

Ihvertfald hvis de vælger ham her, jeg håber det ….

http://www.barackobama.com/index.php

Written by Helle

tirsdag 4. november 2008 at 12:03 pm

Lagt i Strøtanker

Tagged with , ,

Præsidentvalg i USA

med 3 kommentarer

Nu er der snart præsidentvalg i USA.

Har I tænkt på at hvis McCain skulle blive valgt til præsident, så er Sarah Palin kun et hjertestop fra at blive præsident.

Er det skræmmende eller hvad – Sarah Palin er imod fri abort, homoseksuelles ret til ægteskab, og naturbeskyttelse, og hun er for dødsstraf, fri ret til at bære våben, forebyggende militære angreb.

Nogle kreative mennesker har forestillet sig hvordan det vil være med hende i Det Hvide Hus – prøv at se HER

Written by Helle

tirsdag 28. oktober 2008 at 1:42 pm

Lagt i Strøtanker