Vi er røde …
Min datter og jeg har skrålet på den gamle fodboldssang …
Som den lille grimme ælling
blir man rød og hvid på tælling
svæver som de hvide svaner
på alverdens udebaner.
Vi går frem mod fodboldstater
som de tapre tinsoldater
som den lille, store Claus
klapper vi med hatten, DAVS!
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Vi er røde, vi er hvide
Vi står sammen, side om side.
Selv Olé må Luk’ sit øje
når han ser en rød-hvid trøje.
Vi må kæmpe for det land,
der er boldens H.C. And.
Moder Danmark elsker alle
danske drenge, der kan knalde
bolden ud til verdens skue,
som en lille ny havfrue.
Vi er røde….
Vi’ humør og støvlekrudt
Vi er nederlag forbudt
Vi’ kulør og glade fans
Vi’ de danske roligans
Vi’ humør og støvlekrudt
Vi er nederlag forbudt
Vi’ kulør og glade fans
Vi’ de danske roligans
Vi er røde….
… og dagens mand er
Jakob Poulsen
Hækling og Le Mans
Jeg sidder og hækler samtidig med, at jeg ser Le Mans. Det er nu ikke fordi, det ser strålende ud for danskerne lige nu. Men nu forlyder det, at det så småt er begyndt at regne dernede, og det er måske godt nyt for Tom K. og hans Audi team. For det er jo en af deres kompetanser – at køre i regnvejr, og så kan vi jo bare håbe at vejret eller måske fejl fra de førende Peugeuter, kan hjælpe dem lidt.
Og så venter vi altså på, at Tom kommer i bilen igen.
Jan Magnussen er desværre blevet syg, og det ser ikke for godt ud for hans hold, som langsomt er sakket længere bagud, efter at Jan forlod bilen. Det ser desværre ikke ud til at han kommer til at køre mere i dette løb – øv ..
Nervepirrende
AaB er i pokalfinalen.

Det lykkedes AaB at spille uafgjort 1-1 mod Brøndby i aftes. En elendig kamp, hvor ingen af holdene spillede flot fodbold, men – pyt – det er resultatet der tæller.
Kampens bedste spiller var reservemålmand Kenneth Stenild, som havde flere store redninger. Han blev dog passeret to gange, første gang da der blev udlignet, men faktisk lykkedes det Brøndby at score igen i overtid, hvor målet blev annulleret pga. offside.
Stadion var næsten fyldt, med publikumsrekord og det kunne som altid ses i gaderne i Vestbyen. Manden og jeg cyklede derind, og det er dejligt at være fri for bilen, specielt når man skal hjem igen. Det er ikke helt nemt at komme derfra igen når man er i bil, men på cykel smuttede vi lige igennem.
Nu skal vi spille pokalfinale mod F.C. København i Parken Kristi Himmelfarts Dag.
Inviteret ud
Jeg er inviteret med på Stadion i aften.
AaB spiller den anden semifinale mod Brøndby, og hvis vi vinder er det 10. gang vi kommer i pokalfinalen. Det skulle vi meget gerne, da det efterhånden er den eneste realistiske måde at komme videre i europæisk fodbold til næste år. Fjerdepladsen i Liga’en, som også giver adgang, ligger ihvertfald p.t. ret langt væk, så vi skal vinde i aften. Der bliver helt sikkert gang i den, med næsten udsolgt på Stadion.
Det er ikke så tit jeg er på stadion og se fodbold. Jeg plejer at hygge mig med, at se det hjemme i sofa’en med gang i strikketøjet, men i aften gør jeg manden selskab.

