Datterens nye største ønske
Hjemme hos os, er vi altid gået meget op i den nye teknologi. Vi synes, det er fedt med alle de muligheder der er, og vi vil allerhelst have det sidste nye. Både når det gælder pc’ere, mobiltelefoner og andre teknologiske vidundere. Hvis økonomien ikke satte en naturlig begrænsning for anskaffelserne, tror jeg vores hus var fyldt.
Vi synes også, at det er vigtigt for vores børn, at de har adgang til internettet. Mestendels fordi der ligger uanede muligheder for læring, og vi tror faktisk på, at de lærer rigtig meget af f.eks spil. De har derfor også tidligt fået pc’ere på deres værelser. Og de ser det som en naturlig del af deres liv, at disse ting er til rådighed.
En af de sidste ting der blev anskaffet, var en bærbar pc til min datter. Det var nødvendigt at have sådan en, til folkeskolens afgangseksamen og helt uundværlig når hun skulle på gymnasiet.Nu har min datter så fundet ud af, at denne bærbare måske ikke er så bærbar alligevel. Den er ihvertfald meget tung at slæbe frem og tilbage fra skole hver dag. Og jeg er enig.
Der skal derfor indkøbes en lille bærbar, som ikke vejer så meget, men som alligevel har alle de nødvendige tekniske specifikationer. Så jeg er i gang med at undersøge markedet. Hold da op hvor er det besværligt, der er tusind ting der skal tages hensyn til, og så skal man til slut veje op hvad der er vigtigst. Jeg ved det jo egentlig godt. Det plejer, at være mig der køber nyt. Manden gider simpelthen ikke at sætte sig ind i det. Jeg gider godt, og heldigvis har jeg kollegaer, som jeg kan spørge til råds. Har du nogle erfaringer …
Lige nu tror jeg, at valget falder på denne her 
http://www.eu-computer.dk/shop/msi-wind-u100-21204p.html
Den er da sød, og fin i lyserød. Og så er den lille, 26×18 cm og vejer under 1 kg.
onsdag 22. oktober 2008 | 10:08 | Skrevet af Helle | Familien, Set derude | lille bærbar pc, MSI Wind | Endnu ingen kommentarer
Velkommen til Helles Havehus
Her skriver
Helle
44-årig mor til 2 teenagere, biblioteksassistent, læsehest - med en passion for krimier, strikker - med en svaghed for nye projekter og køkkenskriver - der elsker sætte familiens tålmodighed på prøve med nye opskrifter.Jeg kan kontaktes på helles.havehus.gmail.com
Kategorier
-
Nye kommentarer
Lige nu læser jeg

På strikkepindene lige nu …
På hæklenålen ….
- et længerevarende projekt, der mest hækles på, når der ikke er noget mere interessant at arbejde med :-)
Garnhandlere
Strikkehjælp
Sider
Værd at besøge
Søg og du skal finde :-)
Live traffic feed
