Berlinmuren før og nu

 

New York Times har nogle  fede billeder af Berlinmuren før og efter. Det er internettet når det er bedst. Billederne er delt i to og med en lille skyder kan man køre frem og tilbage mellem før og efter.

 Rigtig sjov feature – prøv det her .

 

Kommunens fede fidus

 

Vi bor på en blind vej, der er udlagt af kommunen som privat fællesvej. Det betyder at kommunen godtnok har anlagt vej og fortov (kun i den ene side) og sat gadelygter op. Men – og så kommer den store forskel – vi skal selv afholde alle udgifter vedligehold – altså snerydning, reparation af vej og fortov og gadelys. Jeg synes, at det er rigtig smart af kommunen, som  ud over at vi naturligvis betaler vores kommuneskat som alle andre i kommunen, altså også får udgifterne til veje af denne type dækket af de beboere, der tilfældigvis bor på sådan en vej.

 

Ikke nok med det, nu er kommunen så også begyndt at sende parkeringsvagter ud for at tjekke at vi holder som vi skal på vores lille blinde vej. En nabo har lige bygget om og er nu ved at få bygget en dobbelt carport. For at genere mindst muligt, holder både de og naboen parkeret med to hjul på fortovet. Man tænker, at så kan lastbiler og andre nemmere komme forbi, og der går såmænd ikke mange på fortovet alligevel. Men det må man ikke, fy fy – 510 kroner at betale til Aalborg Kommune.

 

Jeg synes godtnok, at det efterhånden har taget overhånd. At sende parkeringsvagter ud på en fredelig, blind vej sent søndag aften, kan da umuligt være for at sikre trafik eller fodgængere, men udelukkende for at få penge i kassen i kommunen.

Et historisk øjeblik

 

Så er han taget i ed som USA’s 44. præsident. Washington’s gader var fyldt med 2 mio. mennesker, som ønskede at følge indsættelsen på nærmeste hold. Det er historisk. Obama er en fantastisk taler og han holdt en indsættelsestale, hvor han kom ind på håb og fællesskab. Selvfølgelig også med historiske referencer til Martin Luther King og Præsident Lincoln.

Lige om lidt skal han køre fra Capitol Hill op ad Pennsylvania Avenue til det Hvide Hus.

Tragedie

For omkring et år siden skete der et frygteligt mord i Aalborgs Vestby. Det var forfærdeligt for ofret og ikke mindst hans efterladte, og jeg føler virkelig med dem. Men jeg har også en stor medfølelse med Rasmus. I aften kunne man i TV2’s “Den sorte boks”, se historien om, hvordan en dreng når helt derud, at han begår et så bestialsk drab. Min datter har gået i skole med Rasmus, og for os er det helt ufatteligt hvad han har gjort.

I udsendelsen kunne man se alle de svigt denne dreng, har været udsat for igennem sin barndom. Hvor mange gange skal et barn råbe “hjælp”, før det bliver hørt og der sker noget. Hvor mange indberetninger skal kommunen have før de gør noget. Det er åbenbart vigtigere at spare penge, end at hjælpe et barn (hvor mange andre mon der er i samme situation). Er det virkelig nødvendigt, at bruge 1 år og 9 måneder på at udrede, at han har brug for hjælp. Hvis et barn selv giver udtryk for at han ikke vil hjem, står det ihvertfald helt klart for mig, at der er noget rivende galt. Og så skal der selvfølgelig udredes, men måske kan det ske lidt hurtigere. Og så skal der måske gribes drastigere ind. 11 voldsepisoder på halvandet år, i en alder af 13-14 år – hvad skal der til før man tvangsfjerner børn.

Kan vi virkelig ikke gøre det bedre. Er vores samfund virkelig så fattigt, at vi vælger ikke at bruge de nødvendige midler på de svage, som i det her tilfælde er børnene. Måske er der brug for, at vi alle tænker lidt mere over hvilket samfund, vi gerne vil have.