Archive for the ‘Opslagstavlen’ Category
Folkeuniversitetet
I går var jeg sammen med et par kolleger til et foredrag på Folkeuniversitetet. Læge og journalist Jerk W. Langer talte om Verdens sundeste kostpyramide, og det var rigtig godt. Det var første gang jeg deltog i Folkeuniversitetets arrangementer, men det bliver helt sikkert ikke sidste gang.
Det handlede om, hvordan vi undgår livsstilssygdomme som gigt, allergi, for højt blodtryk og kræft, ved at spise den rigtige kost. Han kom også ind på hvilken betydning motion, stress og søvn har for vores sundhed. Der var meget, jeg havde hørt før, men det skader jo ikke at få det genopfrisket. Der var dog også lidt konkret viden om kosttilskud. F.eks. hvor meget fiskeolie-tilskud skal man tage, hvis man ikke får spist nok fisk, skal man tage d-vitamintilskud, hvad med kalk – får vi nok, også hvis vi ikke drikker mælk.
Vidste du, at bare 6 gram mørk (bitter) chokolade 70%, har en gavnlig effekt, hvis du har for højt blodtryk, eller at de fleste mennesker har D-vitamin mangel, ihvertfald om vinteren.

