Havehuset

Tivoli Karolinelund

I aften er vi uventet inviteret med i Tivoli Karolinelund. Der er Rock i Lunden med Johnny Madsen, og sammen med gode venner er det jo alletiders.

lørdag 23. august 2008 | 16:29 | Skrevet af Helle | Musik, Øjebliksbilleder | | Endnu ingen kommentarer

Ferie

Så er Nibe Festivalen næsten slut, vi skal ikke derud idag. Tre dage på festival er sådan set også nok for mig. Det har været rigtig hyggeligt, og vi har hørt meget godt musik. Af overraskelser kan jeg nævne Sheryl Crowe og The Rasmus fra Finland. Dem kendte vi ikke særligt meget til i forvejen og det var absolut positivt at opleve dem på scenen.

Derudover har vi hørt Vejgård Hornblæsere og det var nok noget af det morsomste jeg længe har oplevet. Et band med blæseinstrumenter, der synger tyske slagere, og danske for den sag skyld, men oversat til tysk, natürlich.

Datteren har annonceret, at næste år er det altså hende, der skal til Nibe Festival, og hun vil altså bo derude. Vi har mødt mange unge fra hendes omgangskreds derude, så det er vel egentlig i orden. Når jeg har mødt de unge derude, har jeg tænkt at det måske ikke så meget er koncerterne der optager dem, men mere samværet med kammeraterne. Den særlige stemning ved at bo i campen oplever man ikke andre steder.

lørdag 5. juli 2008 | 14:29 | Skrevet af Helle | Ferie, Musik | | Endnu ingen kommentarer

Travle dage …

Fed musik

Der er ikke meget tid til at skriver herinde lige for tiden. Vi ligger i fast pendulfart mellem Nibe og Mølholm. Onsdag var første dag på Nibe Festivalen og vi tog derud ved aftenstid. Der kom Big Fat Snake og Lars Lilholt Band på scenen. Vi mødtes med min kollega og hendes mand og det var rigtig hyggeligt. God musik, glade mennesker og god stemning.



Havesysler

Torsdag tog vi først til Nibe om eftermiddagen, så formiddagen blev brugt til at plukke ribs og lave saft. Heldigvis var ungerne i det milde hjørne, og ville gerne hjælpe mor med plukningen. Og så blev der kogt masser af saft, som kan drikkes når vinterens mørke sænker sig og vi har brug for at drømme tilbage på lyse sommeraftner.

fredag 4. juli 2008 | 13:51 | Skrevet af Helle | Familien, Musik | , , | Endnu ingen kommentarer

Nibe Festival

Inden sommerferien rigtigt begynder, skal vi til Nibe Festival. Vi har fået billetter til onsdag-torsdag-fredag, så ferien starter altså efter arbejde onsdag.
Min kære mand mener vist, at vi skal bo i telt på festivalen, men jeg er nu ikke helt enig. Jeg er ikke helt festival-vant og jeg tror nu, at jeg foretrækker min egen seng når jeg skal sove.

Til gengæld hopper vi næsten af glæde over at DMI sender denne vejrudsigt ud til os:

Denne vejrudsigt står i skærende kontrast til det vejr der prægede festivalen sidste år. Ikke at vi var der, men vi har hørt om det. Sidste år valgte vi nemlig solsikre Mallorca istedet. Men i år skal det være – 3 dage hvor man bare skal sidde der, med den man holder af, og en iskold øl i hånden – og lytte til masser af musikalske oplevelser. 

onsdag 2. juli 2008 | 08:35 | Skrevet af Helle | Ferie, Musik | | Endnu ingen kommentarer

Runrig i Skovdalen

Pragtfuld aften, fantastisk vejr og Runrig koncert i Skovdalen. Det var en dejlig aften, med god musik og glade mennesker i en totalt fyldt Skovdal. Kan absolut anbefales.
Runrig er et skotsk band, som jeg er vild med. Her er lige et link til Runrig’s site, hvis I skulle få lyst til at læse om dem.

fredag 27. juni 2008 | 23:42 | Skrevet af Helle | Musik | , | Endnu ingen kommentarer