Fødselsdagsforberedelse

Manden har fødselsdag på mandag, så der skulle købes ind til gæstebud. Det er jo Mortensaften dagen efter, så jeg har overtalt ham til, at menuen skal stå på andesteg med hvad dertil hører. Bestikkelsen er, at jeg også laver ribbenssteg, som hører til en af hans favoritter.

 

 

Gaver til manden stod også på to-do listen for lørdag, så datteren og jeg var tidligt ude. Jeg er ikke den store shopper, og Aalborg Storcenter lørdag formiddag er ikke det scenario jeg holder mest af. Vi stod foran butikken inden den åbnede, og det lykkedes os faktisk at kommer derfra inden det store rykind.

Weekendens opgaver er klaret og resten af weekenden skal bruges til at få pusten igen. Det er tiltrængt, for det har været en skrækkelig hektisk uge, med lange arbejdsdage og mange opgaver. Det kræver opladning i weekenderne, og mulighed for kun at beskæftige sig med lyst-opgaver. Jeg skal strikke, læse lidt i min bog og så skal jeg vist bage lidt brød – bare fordi jeg har lyst.

Weekendstart

 

Weekenden blev skudt igang på sundeste vis i går. Datteren og jeg var i motionscenteret, og da vi kom ud derfra, var der ikke den store motivation til at skulle hjem og lave aftensmad.

Så var det så som så med det sunde. Det blev hurtigt bestemt at køre omkring Dahls Deli på Østerbro. Julie ville gerne smage deres Tapas. Det var desværre ikke dagens bedste beslutning, skulle det vise sig. Det var sådan set kun mig, der var vild  maden. Anyway – alle blev mætte eller i hvertfald næsten mætte.

Vi skulle naturligvis se finalen i Talent 09, som ungerne gerne ville se. Faderen blev aftvunget løfte om, at han ikke skulle ødelægge fornøjelsen med stupide kommentarer. Alle havde hver deres favorit, men jeg kan afsløre, at sønnen vandt den lille interne konkurrence.

Så var stuen iøvrigt udlejet resten af aftenen, idet datterens studiekammerater kom og overtog sofa og ikke mindst Wii’en. Så resten af aftenen kunne vi fra de tilstødende rum, høre grin og glade stemmer. Skønt når studier kan kombineres med en sjov aften. Og hvor er det dejligt når de unge mennesker kommer i hinandens hjem og har det sjovt og hyggeligt sammen. Det hele behøver ikke nødvendigvis foregå i Jomfru Ane gade, selvom det naturligvis hører med når man er ung.

Blod er en gave

 

Jeg er bloddonor, og har været det i mange år efterhånden. Jeg kommer også ret ofte i blodbanken, da min blodtype er sådan en, som de meget gerne vil have. Den kan nemlig bruges akut, ved ulykker og lignende, hvor der ikke er tid til først at blodtypebestemme den der skal modtage blodet. Det betyder også, at blodbanken ofte ringer og beder mig komme med kort varsel. Det gør jeg gerne, jeg ved jo at det hjælper nogle mennesker, som har brug for det.

 

 

Et eller andet sted, så har jeg jo nok den mening, at man har pligt til at hjælpe, hvis man på nogen måde har mulighed for det. At være bloddonor er ikke en belastning for mig, udover at det selvfølgelig kan være en smule ubehageligt, især de første gange man bliver tappet.
Begge vores børn har samme blodtype som mig, og min datter har længe sagt, at hun også ville være bloddonor. Nu har det jo hidtil været sådan, at man først kunne blive donor, når man var fyldt 18 år. For nylig fandt jeg så ud af, at fra 1. januar  2009, kan man starte, når man er 17 år, hvis forældrene skriver under på det. Jeg var med hende derinde for et par måneder siden for at blive tilmeldt registret, og få lavet de første tests. Hun har så ventet, og i sidste uge ringede de til hende og bad hende komme her i ferien.
Så vi var derinde til hendes første rigtige tapning i tirsdags. Hold da fest, hvor var hun nervøs. Blodtrykket var højt og blodet løb simpelthen så langsomt, fordi hendes fingre var iskolde. Forhåbentlig var det mest nerver, fordi det var hendes første rigtige tapning, og jeg håber da, at det går bedre næste gang. Personalet var rigtig søde, og gjorde alt muligt for, at hun kunne slappe af, og der blev hentet en varmedims til hendes kolde fingre. Bagefter syntes hun, at det havde været lidt ubehageligt, men ikke mere end at hun er frisk igen næste gang. Jeg er så stolt af hende.
Er du donor?

Teenagere

Jeg bor sammen med to teenagere, og det eneste jeg kan sige er, at jeg selv har skabt dem. Ja, selvfølgelig sammen med deres far.

 

Turen i motionscenteret er aflyst. Jeg kom til at kommentere på, at datteren tog bad og vaskede hår. Ja – hun brugte umanerligt meget tid på det, umiddelbart inden vi skulle afsted. Jeg synes måske ikke lige, at det var nødvendigt, når vi nu skulle ind og svede, for derefter at bade – igen. Det blev ikke vel modtaget, kan jeg så fortælle. Jeg ved godt, at man indimellem skal gå lidt på listefødder, når man taler til dem, og jeg synes faktisk, at jeg i det store og hele er ret god til at tackle mine humørsvingende teenagere. Men lige netop idag faldt mine ord altså forkert. Hvadenten ordrene nu kom ud forkert eller blev modtaget forkert, så er resultatet, at vi ikke skal i motionscenteret sammen – datteren og jeg.

 

Egentlig synes jeg at de er meget søde, mine unger. Men indrømmet – de er teenagere – og nogle gange går bølgerne altså højt. Jeg husker godt hvordan det var, hvor svært det indimellem var med alle de følelser, der skal håndteres. Forældre som man både elsker, og samtidig forsøger at gøre sig fri af.  Og jeg forsøger virkelig at forstå dem langt henad vejen. Men det betyder altså ikke, at de kan sige og gøre lige hvad de vil, med en undskyldning, om at de er teenagere.

 

Nu er hun taget afsted alene, med en attitude som jeg har lidt svært ved. Forhåbentlig har hun knoklet surheden og irritationen ud af kroppen, når hun kommer hjem igen.

Dejlig weekend

 

 

 

Vi har været i Norge i weekenden. Min bror har boet i Oslo i mange år, og det er ikke fordi, at vi har besøgt dem særlig tit. Sidste år blev hans søn konfirmeret og  i år var turen så kommet til hans datter, så det er blevet til et par gange på det sidste.  Hele familien var afsted, og det var rigtig hyggeligt. Alle fætre og kusiner hygger sig rigtig meget sammen og synes, at det er dejligt at være sammen med den norske del af familien.  Den anden del af familien er fra Sverige, og dem er vi selvsagt heller ikke sammen med så ofte. Vi var enige om at vi blev nødt til at arrangere noget til næste år, for nu kommer der ikke flere konfirmationer deroppe, i og med at de ikke har flere børn.

 

 

 

Der var ikke meget tid til at lege turister, men en tur på Karl Johan skal altså nåes, når man er i Oslo.

 

 

 

Vi har haft det mest pragtfulde sensommervejr hele weekenden. På færgen sad folk og slikkede sol, en plads i sol og læ, og det føltes som højsommer, så dejligt var det.

 

På hjemturen så vi denne fantastiske solnedgang over vandet

 

 

Det er så yndigt at følges ad …

 

Jeg var allerede oppe kvarter over fem imorges,  og se hvilken skøn morgenhimmel der mødte mig da jeg kiggede ud af køkkenvinduet.

 

 

Normalt står jeg altså ikke så tidligt op, men idag skulle vi vække et sølvbrudepar. Mandens bror og svigerinde har sølvbryllup og der var morgentamtam kl. 7.00, så det var tidligt ud af fjerene.

Der var lavet den flotteste æresport, og det var et glad og rørt par der viste sig efter den første sang. Rigtig hyggeligt var det, og vi glæder os alle til festen på lørdag. Jeg er nu stadig i tvivl om, hvad jeg har lyst til, når det engang er min tur. Jeg har de sidste par år sagt, at jeg hellere vil invitere mine børn og kommende svigerbørn ud at rejse. Heldigvis er der mange år til, og hvem ved hvordan verden ser ud til den tid. Det er ikke til at sige idag, hvad man har lyst til om 12 år. Hvad gør du eller hvad gjorde du?

Fredagsopgaver

Jeg havde en aftale om at hente sønnen, når jeg fik fri. Han havde fået lov til at købe en PS3 for nogle af sine konfirmationspenge, og der var tilbud i El-giganten på konsol og 3 spil. To af spillene var godtnok ikke lige dem der stod på ønskesedlen, men det ene var “Grand Theft Auto”, et absolut “must have” spil. Prisen var ok, også selvom det kun var det ene spil han rigtigt ønskede sig. Da vi så kom derud, var der selvfølgelig udsolgt – kun 20 sæt havde der været og de var allerede væk.

Skuffelsen var stor, så vi måtte finde på noget. I storcenteret ligger GameStop, og de havde heldigvis også PS3, endda billigere, men så var det godtnok uden spil. Så blev der hurtigt valgt to spil, som så til gengæld begge er spil, som han meget gerne vil ha’.

 

 

Nu er vi hjemme og maskinen er installeret. Døren er lukket og der spilles. Senere kan vi måske få lov at prøve, men lige nu vil han selv.

Så skal jeg vist have en kop kaffe og strikke de sidste pinde på sommerblusen.

Glade dage

Vi har brugt de sidste dage pål at finde os selv igen efter en en pragtfuld fest i søndags. Huset er næsten tilbage i rette folder, og vi er glade og veltilpasse efter en dejlig konfirmationsdag. Det var en dejlig dag, hvor Nicklas nød at være i centrum, selvom det vist indimellem også var lidt overvældende. Alt forløb som vi havde håbet, selv vejret var med os.

 

 

Det var en dejlig dag med snak og hygge på terrassen. Gæsterne var lidt inde og lidt ude, alt efter vejret, der blev snakket og grinet på kryds og tværs. Der var en skøn stemning og alle vore dejlige gæster var med til at gøre det til en uforglemmelig dag for Nicklas.

 

Der var blev holdt taler og der var lavet sange om dagens konfirmand, som strålede hele dagen.

 

 

Ungerne hyggede sig inde og ude. Der blev spillet bold i haven og efter to mistede bolde som røg ind til naboen, fortrak de til boldbanen. Der blev dystet i bowling og skiløb på Wii’en. Og der blev snakket og kigget på gaver.

 

 

Middagen i teltet forløb perfekt, der var anrettet buffet i alrummet, og maden var super. Den var leveret fra Restaurant hul19, og det var helt perfekt. Til kaffen var der hjemmelavet kransekage og nougatsnitter, og alt blev rost til skyerne.

Pyntet telt

Det blev rigtig flot med fugle her og der. Hvide blomster blev det til, for blå er næsten ikke til at finde i den helt rigtige nuance.

 

 

Nicklas havde valgt at sidde mellem mor og far …

 

Konfirmeret

 

Nicklas foran vores smukke altertavle, som er malet af Esben Hanefelt Kristensen.