Flaskepost fra P af Jussi Adler-Olsen

 

Så har jeg læst den seneste bog fra Jussi Adler-Olsen – Flaskepost fra P

 

 

Titlen hentyder til en flaskepost, som har stået glemt i en vindueskarm, efter at være fundet på en kyst i Skotland. Flaskeposten ender hos Afdeling Q, fordi man opdager at ordene i beskeden er danske. Det er dog noget af et puslespil at stykke ordlyden sammen, da der ikke er meget der umiddelbart kan tydes. Efterhånden finder Carl, Assad og Rose dog ud af at brevet er skrevet af en dreng der hævder at være kidnappet. Der er dog ingen sager om kidnapning i politiets arkiver der kan knyttes sammen med flaskeposten. Sagen viser sig at have rod i en religiøs sekt, og handler om forsvundne søskendepar, som aldrig er meldt savnet af deres forældre.

Vi følger Afdeling Q’s efterforskning og samtidig følger vi forbryderens verden. Han lever i spind af flere identiteter og adresser, og det skyldes alt sammen hans forældre og stedfaren. Han slår til mod familier, som den han selv voksede op i. Hvor troen overskyggede alt, og hvor tæsk og skyld var dagligdag. Forbryderens fortid præger i høj grad hans liv, og bogen handler om arv og miljø, om at bære nag og om at bryde mønstre, som kun kan brydes hvis man virkelig ønsker det.

Jussi Adler-Olsen forstår at gøre sine hovedpersoner troværdige. Bogen er meget velskrevet og utrolig uhyggelig. Endnu en anbefaling herfra til Jussi Adler-Olsen og Flaskepost fra P.

 

Arseniktårnet af Anne B. Ragde

 

Jeg er endelig færdig med Arseniktårnet. Jeg læste den til ende, selvom jeg egentlig ikke bryder mig om den. Handlingen springer i tid, og den fortælles fra forskellige personers synsvinkel. Det fungerer fint i mange andre bøger, men her synes jeg ikke, at det hænger ordentlig sammen.

Alligevel er jeg glad for, at jeg læste den færdig, for det er den sidste del af bogen, der er bedst. 

Historien starter, da den tidligere revystjerne Malie dør. Barnebarnet Thereses undrer sig over, at hendes mor Ruby og hendes onkel Ib jubler over deres mors død, mens hun selv mindes sin kærlighed til mormoren. Det er historien om de tre kvinders historie i det tyvende århundrede. Fra unge, håbefulde kvinder til ofre for kvindeundertrykkelse i begyndelsen af århundredet, fra fascination til afsky for nazismen, fra fosterfordrivelse til pinefulde fødsler, ja der mangler bestemt ikke saftige historier.

Under de enkelte personers afsnit i bogen, forstår man, hvorfor og især hvordan de enkelte skæbner er blevet formet på godt og især ondt. Egentlig er mormoren Malie en ret usympatisk person, men da man sidst i bogen får hendes historie og læser, hvad der har gjort hende til den kvinde hun er, får man alligevel sympati med hende.

Arseniktårnet er skrevet før Anne B. Ragdes Berlinerpoppel-trilogi, som jeg helt sikkert synes bedre om.

 

 

En fjer i stormen af Emily Wu

Hvis man tror at mennesker altid vil det bedste, så har man glemt meget om fortiden. Historien byder på mange fortællinger om menneskelig ondskab, og heldigvis er der mennesker – øjenvidner, som kan minde os om hvad der måske er glemt.

 

Emily Wu er sådan et menneske. Hun voksede op i Maos Kina under Kulturrevolutionen, og har hele sin barndom haft grusomheden tæt inde på kroppen. Hun er datter af en universitetslærer, og vi møder hende da hun som treårig første gang skal møde sin far i en koncentrationslejr. Som intellektuel er han stemplet som en forræder og klassefjende, og ikke kun han, men også familien bliver udsat for en lang række af ydmygelser og lidelser. Revolutionen får tilsyneladende det værste frem i folk, hvor f.eks. lærerne vende det blinde øje til når børn fra de såkaldt “sorte” (antirevolutionære) familier bliver forfulgt og slået af deres klassekammerater, hvor lederne på børnecentrene tager den sparsomme madration fra de børn, der er sengevædere, eller hvor lægen nægter at se på et dødsygt barn.

 

Hun oplever at familiens lejlighed bliver raseret og plyndret og hendes far bliver slæbt bort af sine tidligere studerende for at blive offenligt gennembanket. Hun bliver som otteårig voldtaget og familien bliver sendt ud til en fjern landsby, hvor hårdt arbejde og primitive ritualer bliver hverdag.

 

Havde det ikke været så tragisk, er der noget næsten farceagtigt over de direktiver og reformprogrammer, som skal gøre det af med de såkaldte ”klassefjender”. Det virker eksempelvis grotesk, at Emilys gamle farmor fordrives, fordi hendes familie engang ejede lidt jord.

 

Selv ude på landet breder ondskaben sig. Nyfødte pigebørn bliver dræbt, man straffer de elskende og forfølger de svage. Maos mål var at udrydde de gamle skikke, de gamle tanker og den gamle kultur, men ikke nok så mange bogafbrændinger kan afholde Emily og hendes brødre i at finde trøst i de gamle europæiske hovedværker, som faren har genfortalt. Når de politiske storme er værst, siger Emily (eller Yimao, som betyder fjer) med et citat fra ”Greven af Monte Christo”: »Vent og håb!«

 

”En fjer i stormen” er en af den slags bøger, som rører og rammer. Det er historien, der slår tilbage. Og det gør ondt

Kvinden i buret af Jussi Adler-Olsen

 

Så er det vist tid til at skrive lidt om de bøger, der er blevet læst i løbet af sommeren. Den sidste der lige har ligget på natbordet er ”Kvinden i buret” af Jussi Adler-Olsen.

 

 

Jeg har tidligere læst Fasandræberne af samme forfatter, og dengang lå jeg ikke vågen og læste den halve nat. Jeg blev ganske enkelt ikke rigtig fanget. Denne gang blev jeg fuldstændig opslugt. Wauw - der var spænding til sidste side. Kvinden i buret er egentlig første bog i serien om vicekriminalkommisær Carl Mørck, som leder politiets afdeling for “sager under særlig bevågenhed” og hans assistent Hafez el-Assad, men som sædvanlig har jeg så ikke læst dem i rækkefølge. Det betyder ikke det store, da det er selvstændige bind, men der er selvfølgelig lettere at følge med i sidehistorien eller baggrundshistorien, når man får den i den rigtige rækkefølge.

Plottet:

Carl Mørck kan tage fat på bunken af henlagte sager, som afdelingen for “sager under særlig bevågenhed” har fået til opgave at undersøge en sidste gang inden de afsluttes. Sammen med sin særdeles talentfulde assistent Assad vælger de sagen om den unge, smukke næstformand for det største oppositionsparti, Merete Lynggaard, der forsvandt sporløst på en færge i 2002.

Historien har naturligvis været igennem medierne, og overskrifterne har gættet på alt fra mord og selvmord til frivillig forsvinden. Da hun forsvandt satte politiet storstilet eftersøgning i gang, men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.

Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck genoptager sagen 5 år senere, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Sideløbende med opklaringsarbejdet følger vi Merete Lynggaard, som altså ikke er død. Men hvorfor holdes hun spærret inde og hvorfor? Snart er Carl Mørck og hans pragtfulde assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som er drevet af had. Han har lagt en velgennemtænkt og perverteret plan, og spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad når at forpurre den, eller om de  selv vil blive ofre for den.

Arne Dahl – Himmeløje

 

Arne Dahl er pseudonym for svenske Jan Arnald, som tilbage i 90′erne ønskede et frirum hvor han kunne skrive krimier. Himmeløje er den 10. bog i serien, som handler om rigspolitiets specialenhed, der skal opklare voldskriminalitet med internationale aspekter, kendt som A-gruppen.

 

I Himmeløje bliver A-gruppen tilfældigt involveret i et røveri mod en videobutik, og røveriet bliver optaget af et overvågningskamera, som efterfølgende pludseligt forsvinder. Opklaringen fører til en andre forbrydelser, som handler om international kvindehandel og handel med ulovlige slankemidler til anorektiske unge kvinder. Samtidig bliver tidligere A-gruppe medlem Paul Hjelm sat på en opgave med at opspore en tidligere chef i SÄPO, som på mystisk vis er forsvundet. Han opdager næsten samtidig at hans datter lider af anoreksi, og står i et dilemma mellem at lægge sine kræfter ind på at forsøge at hjælpe sin datter eller finde den forsvundne chef.

 

Her i den 10., og måske sidste bog i serien tager Arne Dahl emnet overvågning op. Hvordan overvågningskameraer, mobiltelefoner, internet, mails, dankort o.s.v. altsammen er med til at kortlægge vores færden. Hvordan dette kan misbruges, men også hvordan det kan bruges i den gode sags tjeneste.

 

Arne Dahl satsede på at skrive en opfølgning på Sjøwall og Wahlöö’s serie fra 70′erne, og det har han nu gjort. Dette skulle være den sidste i en 10-binds serie, og i sidste kapitel bliver A-gruppen opløst, eller gør den …

 

Mit første bekendtskab med Arne Dahl, og jeg er imponeret. Jeg var fanget fra første side. Den er absolut et must for dem som kan lide en god krimi. Måske er det den sidste bog i serien, men så er der heldigvis de 9 tidligere, som jeg endnu ikke har læst.

 

Bøger i serien om A-gruppen:

Misterioso (2001)
Ondt blod (2002)
Op til toppen af bjerget (2002)
Europa blues (2003)
Vældige vande (2004)
En skærsommernatsdrøm (2004)
Dødsmesse (2005)
Mørketal (2006)
Efterskælv (2007)
Himmeløje (2008)

Ny Wiki

Jeg har fundet en ny wiki på nettet. KrimiWiki er lavet i et samarbejde mellem Horsens Bibliotek og Krimisiden.dk, og man kan læse alt om krimi’er , messer, prisuddelinger, forfattere, hovedpersoner og meget mere. God til inspiration eller som opslagsværk.

Fasandræberne

Jeg har lige læst Fasandræberne af Jussi Adler Olsen. Det er en udmærket krimi, ikke en der holdt mig vågen den halve nat, men alligevel. Et originalt plot, som er rigtig godt udtænkt, og som skridt for skridt bliver mere troværdigt og medrivende. Det er den første bog jeg har læst af denne forfatter, og jeg vil helt sikkert læse flere.

 

Plottet:

 

Vicekriminalkommissær Carl Mørck får på mystisk vis fat på en gammel sag, i første omgang tror han, at sagen er landet hos ham ved en fejl. Da han alligevel begynder at grave lidt i sagen, opdager han, at noget er rivende galt. Sagen handler om et 20 år gammelt mord på et søskendepar, og politiets efterforskning peger på nogle unge kostskoleelever som de skyldige. De kommer imidlertid fra de mest velhavende familier i Danmark, og beviserne er ikke stærke nok. Sagen henlægges indtil en af de mistænkte, den svageste i gruppen af utilpassede kostskoleelever, ni år senere melder sig selv til politiet og tilstår mordene.

 

Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck nu at grave i sagen. En sag der trækker spor fra den usle posedame Kimmie, som tidligere var gruppens eneste kvindelige medlem. Hun lever nu i skjul på flugt fra de tidligere venner, med et brændende ønske om at knuse dem, fordi de ødelagde hendes liv. De tidligere kammerater, som nu er nogle af landets mest magtfulde mænd,  leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, som kan knuse dem.

Liv og legeme af Elsebeth Egholm

Endelig fik jeg mig taget sammen til at få skrevet indlægget, om den seneste bog jeg har læst, og jeg må sige at hun gjort det igen.

Elsebeth Egholms 5. bog om journalisten Dicte Svendsen. Der bliver fundet et lig af en ung kvinde ved stadion i Århus. Den unge kvinde er maltrakteret på uhyggelig vis, og eneste spor er et støvleklædt ben i buskene bag liget, som en pige har optaget på sin mobiltelefon.

Er manden med støvlerne den samme, som støver kvinder op på i byen, for at have sadomasochistiske forhold til dem. Eller er der tale om et politisk motiveret mord, som ligner andre mord der er sket i Europa.

Dicte bliver kontaktet af en fængselsindsat mand, som hævder at han har informationer om sagen, men hvad er det, han vil have i bytte for sin viden.

Jeg er vild med Elsebeth Egholm, jeg synes hun skriver fantastisk. Jeg var opslugt af bogen fra først til sidst. En nervepirrende krimi, hvor man hele tiden prøver, at gætte hvem morderen er. Bogen får mine største anbefalinger.

Nej, det kan bare ikke være rigtigt

- sådan tænkte jeg flere gange, mens jeg læste “Rwandas børn”.

 

Bogen er skrevet af Angelique Umuwaneza, der som 13 årig måtte flygte med sin mor og sine tre søskende fra Rwanda. De tilhører de to millioner hutuer, der måtte flygte fra tutsierne. Deres eneste mulighed for at komme i sikkerhed, viser sig at være en 3000 km lang vandring, som går igennem Rwanda, Congo og Den Centralafrikanske Republik. 

 

Tusindvis af mennesker dør på denne flugt, gennem næsten ufremkommelige egne. Heller ikke Angelique’s mor og storebror klarer flugten, og lillebroderen må efterlades i en landsby, fordi Angelique ikke har kræfter til at bære ham gennem en vandfyldt skov.

 

Det er en meget stærk beretning, hvor der bliver sat ansigter på begrebet flygtninge, som vi så ofte læser om i medierne. Læseren får indblik i Angelique’s tanker, følelser og refleksioner, hun må være et utroligt stærkt menneske, når hun sin unge alder til trods klarer sig igennem alle de hindringer der opstår undervejs.

 

Samtidig med at det er en meget personlig historie, giver bogen også et indblik i den konflikt der er mellem hutuer og tutsier. Der er et historisk afsnit i bogen hvor konflikten og de baggrunde der er beskrives.

 

Det er en meget anbefalelseværdig bog, som giver stof til eftertanke.

Weekend

Skønt at det er weekend. Man kan skal ikke skynde sig ud i mørket, man kan sidde stille og hygge sig, indtil kroppen er klar til at begynde på dagen. Det gør jeg lige nu. Med kaffe og “Liv og Legeme” af Elsebeth Egholm. Jeg gik i gang med den igår, og den tegner til at være lige så god som hendes tidligere bøger.