Hello again

Jeg har hundetravlt, så der er ikke tid til at blogge særlig meget. I må høre mere når jeg kommer hjem, og så vil jeg også sætte nogle billeder på. Min kære bærbare er vist ikke helt i stand til at håndtere min billedbehandling. Det tager meget lang tid at lægge billeder ind, så det er opgivet indtil videre.

Kan I have det godt

Forårsfornemmelser

Så har vi travet rundt i Torquay, vi har været på Pub, og spist frokostog drukket en enkelt pint Guinness. Der er shoppet et par enkelte småting, og nu skal der slappes af, inden konferencen så småt begynder i aften.

Vejret her i Torquay er smukt, klar himmel og høj sol. Foråret er klart længere fremme end hjemme, med masser af smukke blomsterbede med narcisser, tulipaner og de stærkt duftende hyacinter. Der er skønt så længe man opholder sig i solen, men så snart man er i skyggen er der koldt. Vi undrede os mange gange, over de mange mennesker vi mødte i bare ben og korte shorts eller nederdele. Ved siden af går andre stadig i store vinterjakker. Ifølge kalenderen er det forår, så klæder vi os åbenbart efter det, og fryser med anstand.

Rejsedag

Torquay er et pragtfuldt sted, men hold da fest hvor tager det lang tid at komme hertil. Tjek ind i Aalborg 8.45 og ankomst til Torquay med lokaltoget omkring kl. 19.00 – lige omkring 11 timer, og denne gang endda uden forsinkelser. Kun omkring 1 times ventetid i henholdsvis Kastrup og på Paddington Station inden toget kørte.

Vi var simpelthen så trætte efter at vi havde tjekket ind på hotellet, at vi bare fandt den nærmeste pub, for at få noget mad. Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor vi fik steak og chips for £3.99.

Idag er fridag, så vi skal ud og se på byen. Gaderne skal traves tynde og butikker skal tages i øjesyn. Frisk luft og motion bliver der ikke meget af de næste 3 dage.

Klar til Torquay

Så er kontoret ryddet, sjældent ser mit skrivebord sådan ud ….
 

og der er strøget og pakket. Pas, penge og billetter, er med …

 

 

Jeg er klar til at tage afsted til Torquay imorgen.

Jeg er vred

Igår var jeg til skole/hjem samtale med sønnen, og fik en rigtig træls meddelelse. I hans klasse er der 14 elever og det er en super god klasse. Det siger sig selv, at når der ikke er flere elever, er der rigtig god tid til den enkelte elev og det har været godt for ham. Han er ikke så vild med skole og lektier, og han skal helst holdes i ørerne for at tingene bliver lavet.  Næste år skal de to 7. klasser så lægges sammen til een klasse med – og hold nu fast – ialt 28 elever.  Jeg er rystet, man kan simpelthen ikke byde de unge mennesker dette. Rent pædagogisk er det en skændsel, for ikke at tale om at lokalerne som de sidder i, umuligt kan rumme så mange elever. Jeg frygter det værste.

I forvejen sidder de i nedslidte lokaler, på skoler som ikke er blevet vedligeholdt i årevis, ofte med dårlige materialer og ikke særlig gode faciliteter. På vores skole har man været i gang med indendørs renoveringer, men er aldrig blevet færdig, fordi bevillingerne gang på gang bliver slettet eller flyttet på kommunens budget. Jeg sad i skolebestyrelsen i 8 år, og jeg ved hvilken kamp det er at få enderne til at nå sammen.

Jeg er simpelthen så vred og frustreret. Hvordan kan man forvente, at man får flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, når man ikke ønsker at bruge ressourcerne på dem i folkeskolen. Det animerer dem jo ikke netop til at læse videre, hvis deres oplevelser i folkeskolen er dårlige .

Men nu er bægeret altså fuldt. Jeg vil ikke stiltiende acceptere denne forringelse, for de ældste elever på skolen. De skal snart i gang med de afsluttende eksamener og jeg ved ikke hvordan man forventer at det skal gå.

Jeg har været ved at undersøge, hvad Aalborg Kommunes regler for tildeling til skolen er, og såvidt jeg kan læse, arbejder man ikke med en absolut klassekvotient , men derimod med det, de kalder et skråt loft, hvor henholdsvis den 26. den 27. og den 28. elev hver udløser 1/3 klasse. Og så forstår jeg da slet ikke hvordan,  man kan komme op på 28 elever i een klasse.

Det er en ommer ….

For et stykke tid siden strikkede jeg en trøje til min datter. Den blev ikke helt som ønsket. Der var meget specifikke krav som skulle opfyldes. Jeg var nu heller ikke selv tilfreds, så den blev med meget besvær trevlet op igen. Nu er der strikket en ny udgave af trøjen til hende, men det har også kostet blod, sved og tårer.

Den er endt okay, synes jeg, men den har også været trevlet op flere gange. Så var længden ikke ok, så var kraven ikke ok, så var den for vid. Nu er den godkendt, og den må være som den er, selvom indtagningerne på ryggen ikke sidder helt som de skal. Det er hun ligeglad med, så det er mest mig, der kan se det. Den er ikke er strikket på så tykke pinde som første gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opskriften kan jeg ikke give, da det er flere modeller sammensat og datterens egne ønsker i en kombination. Den er strikket i Drops Eskimo, på pinde 8 og den er dejlig blød og varm. Hun er tilfreds og så er jeg også.

Dejlig løbetur

Monty og jeg var ude at løbe idag. En skøn tur langs med fjorden, desværre uden kamera. Jeg lyder stadig lidt som en blæsebælg, men det går fremad – stille og roligt.Vandet var stille og solen glitrede flot i overfladen. En lille sejlbåd var på vandet, en af de første i år. Sådan en båd skulle man have. Da vi kom hjem gik jeg igang med aftensmaden. Det er den ugentlige fiskedag, og ungerne havde ønsket en af livretterne, når det gælder fisk – nemlig stjerneskud. Det passer mig fint at hygge med det og et glas vin, inden AaB’s afgørende fodboldkamp mod Manchester City. Efter nederlaget i Manchester på 2-0, er det selvfølgelig svært, men mit rød-hvide hjerte tror på det. Vi skal vinde med 3-0 for at gå videre.

Praktisk, pragtfuld forårsdag

 

 

Datteren skal til lægen og jeg har lovet at køre hende. Vores bil er færdig på værkstedet, og manden skal vaske og støvsuge lånebilen, inden ombytningen og sådan er der flere gøremål, der kan klares idag, hvis manden har bilen og jeg er til rådighed. Derfor arbejder jeg hjemme idag, så kan de praktiske gøremål passes ind, og jeg kan arbejde når det passer mig.

 

Det er skønt at sidde her og arbejde, i den dejlige forårssol der titter ind, indimellem går jeg lige smut ud i haven og trækker den friske luft ned i lungerne. Det stadig er koldt, så der skal tøj på. Men det skulle blive varmere, og idag blæser det ikke så meget som igår. Datteren ligger i sengen og jeg kan pusle lidt om hende. Hun er syg og har stort set ligget der siden fredag, så hun har brug for mors omsorg. Nu er der sat en maskine vasketøj igang og så skal der arbejdes.

 

 

Og hvad er så det for en larm – genboen er gået igang med en ombygning. Er I klar over, hvor meget de store maskiner larmer?. Øv også – det ser ud til at vare hele dagen. Det kan jeg godt ende med at blive en smule træt af at høre på. Måske musik i ørerne kan fjerne lidt af larmen. Det prøver vi ….

Dejlige søndage

 

Sikke en pragtfuld søndag. Morgenvækning til solskinsstrejf igennem persiennen. Stille morgen indtil de andre i huset begynder at røre på sig. Brusebad så man kan vågne rigtigt. Mor på besøg til  hygge og strik. Terrassedøren der står åben, så den milde forårsluft trænger ind i huset.

 

 

Hunden der ligger i solskinnet på græsplænen og mand og søn der øver golfslag, på det, der bestemt ikke kan kaldes en green. Det kan sandelig godt mærkes, at foråret er på vej, det lokker derude, når vejret bliver lidt lunere. Det spirer og gror og det kribler i fingrene med at komme igang med haven. Jeg tror der skal såes i potter i vindueskarmene, det er jo forår …

 

 

Senere en fodboldkamp, og en dejlig kold øl. En dejlig søndag, hvor der ingen forpligtelser er, vi skal bare hygge og lave hvad vi har lyst til. En dejlig dag med opladning til den nye uge.

Marianne Isager

Min mor er i gang med at strikke MarianneIsager’s trøje “Katten”. 

 

 

Hun strikker den til min bror, og det er min svigerinde, der selv har fundet opskriften i Marianne Isagers bog “Inka”. Isager laver nogle fantastisk flotte modeller, men hendes opskrifter er altså ikke for begyndere. Faktisk synes jeg, at de er skrevet meget rodet og kræver en hel del overblik. Derudover er dele af opskriften skrevet andre steder i bogen, og det havde svigerinden ikke opdaget. Det betød så, at siderne med anvisninger på monteringen ikke var med.

Mor har fået god hjælp ved Design Værkstedet, hvor garnet er købt. De har, som altid, været meget flinke til at hjælpe, med teknikker og andre spørgsmål hun har haft. Men da vi i sidste uge sad og skulle i gang med monteringen, var der så alligevel en side der manglede. Jeg har aldrig strikket nogle af Marianne Isagers modeller, og jeg har kun en gang tidligere prøvet at sy/klippe op til ærmer. Det er flere år siden og helt ærligt, så er jeg ikke helt tryg ved det der med at klippe i noget strikket. Vi ville være helt sikre på, at ikke at lave nogen fejl, så jeg  bestilte bogen hjem fra biblioteket, og idag kom min mor på besøg. Nu har jeg syet og klippet, og hun kan komme videre.