Julefrokost

Julefrokosten hos mor var flyttet til 3. juledag. Søster og svigerinde skulle på arbejde henholdsvis 1. og 2. juledag, så heldigvis var 3. juledag en fridag. Der var som sædvanlig superlækker mad, og alle de traditionelle retter var på bordet.

 

Der blev gået tur langs fjorden, for at samle lidt ekstra appetit til mors ostebord, og  for at gøre plads til konfekten.

 

Ungerne spillede PS2 spil og hyggede sig rigtig med hinanden. Det er ikke så tit, de alle er sammen. Fætter og kusine fra Norge er jo hjemme denne jul, så der blev hygget igennem. 

 

Søster og svoger havde tilfældigt fundet en video fra julen for 10 år siden. Hold da op hvor vi grinede. Det var morsomt at se og høre sig selv og hinanden, især ungerne har jo forandret sig helt enormt. Men såmænd også vi andre.

 

Far var også på videoen, og der blev grædt et par tårer. Vi mindedes ham og snakkede om ham. Vi er alle kommet lidt videre, og selvom vi stadig græder over, at han ikke er her mere, kan vi også grine over sjove ting og episoder, som vi pludselig kommer i tanke om.

Wii-rkelig god gave

Julemanden kom med en super julegave til vores familie i år. Han havde nemlig fået nøjagtig samme ide som mig , at familien skulle have en Nintendo Wii. Det er jo ikke en almindelig spillekonsol, hvor man sidder stille i sofaen og spille diverse spil, her skal man jo bevæge sig for at spille.

Der fulgte hele 3 ekstra remotes med og 1 ekstra nunchuck, så vi kan spille alle 4. Det er helt vildt sjovt. Nicklas var helt vildt god til boksning, og Julie var ret god til bowling.

 

1. juledag var der heldigvis ingen planer, så der blev spillet igennem hele dagen. Indimellem så vi en dejlig julefilm og fik småkager og lækkert konfekt. En dejlig tur langs fjorden var der også tid til. En super dag, hvor vi kun var os selv, og kunne gøre helt som vi ville.

Dejlig juleaften

Efter en dejlig julegudstjeneste, sammen med familien, gik turen til min søster i Skalborg. Juleaften blev i år holdt sammen med det meste af min familie og min søsters svigermor og svoger.

Det var en hyggelig aften med dejligt samvær og god mad. Der blev danset om juletræet, sunget julesalmer og så var der masser af gaver.

 

 

Der blev fældet et par tårer i løbet af aftenen. Det var første juleaften uden bedstefar og sådan en aften er savnet stort. Min søsters svigerfar døde forrige år, så hos den del af familien var der også en, der ikke var med.

Det er dejligt, at være sammen sådan en aften. Min bror og svigerinde og deres børn fra Norge er også hjemme i juleferien. Vi er sammen med mor meget af tiden, det er stadig svært for hende at være alene, og særligt i denne tid.

 

Glædelig jul

Glædelig jul til alle jer der læser med her. Håber I får en dejlig højtid med familien og dem I ellers skal være sammen med i julen. Vi ses i det nye år.

 

Så er vi klar …

Konfekten er forlængst lavet sammen med mormor. Gaverne er i hus og der blev pakket ind og sat gavemærker på forleden. Sønnen og jeg pyntede træet i lørdags og datteren og jeg har bagt de sidste småkager idag, så småkagedåserne er fyldte. Køleskabet er fyldt med gode sager til vores maver. Vi er så klar til julen og der er ro over huset.

 

Der er kogt risengrød, og der er stillet en skål på loftet til nissen. Det skal skam huskes, så han kan lide at bo her hos os.

 

 

Jeg havde endda tid til at se min yndlingsfilm – Pretty Woman. Tænk at sidde lillejuleaften og hygge sig med med Richard Gere og Julia Roberts, i denne fantastiske film.

Lillebitte isbjørneunge

Der er født en isbjørneunge i Aalborg Zoo. Den er lige godt og vel en uge gammel nu. I isbjørnehulen er der installeret webkamera og mikrofon, så man kan følge med døgnet rundt. Man skal se meget godt efter, for den lille unge er ikke ret stor, men indimellem kan man være heldig og få øje på den.
Det er helt utroligt, at den kæmpestore isbjørn får så små unger. Den lillebitte unge vejer kun omkring et halvt kilo, når den bliver født.

Snart jul …

Så gik der en over en uge, og jeg har ikke skrevet et eneste indlæg herinde. Der har været travlt på arbejdet og herhjemme, så det er helt klart nedprioriteret. Der er fuld gang i juleforberedelser og gaveindkøb. Der har såmænd været nok at skrive om, så jeg vil prøve at indhente det forsømte de kommende dage. Jeg har godtnok ikke ferie endnu, først på tirsdag, men jeg tror, at tingene begynder at køle lidt af nu.

Apropos køle af, så venter vi altså på noget sne herhjemme. Vi er totalt enige om, at vi vil have sne, men jeg kan godt høre på vejrudsigterne, at det sikkert ikke er denne jul, der bliver pudret af det skønne hvide sne.

 

Jeg er næsten færdig med gaveindkøbene, der mangler kun et par stykker. I år har jeg faktisk købt flere af mine gaver over internettet, og jeg må sige at jeg er imponeret. Det er nemt og ikke mindst hurtigt, og så er man fri for at bevæge sig ud i de stressede menneskemasser, hvor man også selv kan blive overmandet af panik.

Jeg er ikke den store powershopper, jeg stiller aldrig op til de store udsalg og står i kø i timevis for et godt tilbud. Det er ikke mig, jeg bliver irriteret og sur, så det gør jeg ikke. Det kan være hyggeligt nok, hvis man ikke absolut skal købe noget, men mere hygge og ose, og måske have en god frokost.

I år har jeg været på julegaveindkøb med både min mand og min mor. Inden afgang væbner jeg mig med al den tålmodighed, jeg kan mønstre, og min liste over, hvad der skal købes. Så går det ret målbevidst derudaf, og vi fik købt mange af gaverne. Så der mangler kun en lille ekstragave til nevøen, og en gave til datteren på grund af en glemt aftale med min søster. Det er da til at overse, der er  jo stadig 4 hele dage til juleaften

Julegaveindkøbsdag

Jeg sidder og planlægger dagen. Vi har fri idag, vores årlige julegaveindkøbsdag. Det er hyggeligt, men også hårdt, så det er godt med lidt planlægning. Og mens jeg venter på manden bliver der lige tid til en pind eller to.

Datteren rykker mig for trøjen, som jeg er ved at strikke til hende. Det er ikke godt for arme og skuldre at strikke på pind 15, men det er der ikke stor forståelse for. Der mangler nu heller ikke meget, så mon ikke den bliver færdig til imorgen.

Jeg håber også ,at gaveindkøbene kan blive færdige idag. Så kan jeg komme igang med andre juleforberedelser. 

Visse traditioner skal der ikke røres ved. Her i huset plejer vi at lave konfekt, masser af konfekt, sammen med mormor. Men sidste år sprang vi over. Til stor fortrydelse for datteren, så i år er det bare at komme igang.

My name is Bond …

Det var en rigtig julefrokost med mine kolleger i fredags. Julefrokosten bliver arrangeret på skift af kollegerne, og i år var der et tema for festen – nemlig James Bond.

Der var pyntet borde med temaer fra de forskellige film – f.eks. “From Russia with love”, “Gold Finger” og “Casino Royal”. Der var arrangeret  konkurrence om de forskellige film og MI6 have en “assignment” til deltagerne. Der skulle findes 5 bomber i kælderen under biblioteket.

Det var rigtig sjovt og ikke “for meget” som sådan noget, også en gang imellem kan være.

Tunge dage

For et snart et par år siden, fik en ven af os konstateret alvorlig sygdom, uden chance for helbredelse. Fra starten var beskeden, at man ikke kunne fjerne canceren i hjernen. Lægerne har gjort hvad de kunne for hende, man har givet livsforlængende behandling. Hun er opereret flere gange og har været igennem flere meget hårde kemokure, i håb om at holde det nede længst muligt.

 

Vores hjerter har blødt for den lille familie. Indimellem gik det godt, og vi håbede og bad, selvom vi kendte beskeden.  Det har været så hjerteskærende at se, hvad den lille familie har været igennem. Det er så ubegribeligt, at en ung kvinde på 37 skal væk herfra inden hun har set sine børn vokse op. Hun har 2 små piger på 9 og 12 år.

 

I fredags kunne hun ikke mere. Det var ventet, men vi græder både indeni og udenpå. Jeg sørger for den lille familie, som skal forsøge at få livet til at gå videre, selvom det er forandret for altid. Mine tanker går særligt til de to små piger, som skal lære at leve uden deres mor. I dag skal hun bisættes og vi vil være der for dem.