Nej, det kan bare ikke være rigtigt

- sådan tænkte jeg flere gange, mens jeg læste “Rwandas børn”.

 

Bogen er skrevet af Angelique Umuwaneza, der som 13 årig måtte flygte med sin mor og sine tre søskende fra Rwanda. De tilhører de to millioner hutuer, der måtte flygte fra tutsierne. Deres eneste mulighed for at komme i sikkerhed, viser sig at være en 3000 km lang vandring, som går igennem Rwanda, Congo og Den Centralafrikanske Republik. 

 

Tusindvis af mennesker dør på denne flugt, gennem næsten ufremkommelige egne. Heller ikke Angelique’s mor og storebror klarer flugten, og lillebroderen må efterlades i en landsby, fordi Angelique ikke har kræfter til at bære ham gennem en vandfyldt skov.

 

Det er en meget stærk beretning, hvor der bliver sat ansigter på begrebet flygtninge, som vi så ofte læser om i medierne. Læseren får indblik i Angelique’s tanker, følelser og refleksioner, hun må være et utroligt stærkt menneske, når hun sin unge alder til trods klarer sig igennem alle de hindringer der opstår undervejs.

 

Samtidig med at det er en meget personlig historie, giver bogen også et indblik i den konflikt der er mellem hutuer og tutsier. Der er et historisk afsnit i bogen hvor konflikten og de baggrunde der er beskrives.

 

Det er en meget anbefalelseværdig bog, som giver stof til eftertanke.

Seks særheder

Jeg er blevet tagget af Lene, og jeg skal fortælle om seks af mine særheder. Jeg ved ikke rigtigt, hvor interessante mine særheder er, men her er de ihvertfald …

 

1.  Jeg vil helst have ret i en diskussion. Det kan være svært at overbevise mig om noget andet, hvis jeg allerede har en mening. Jeg er bevidst om det, og jeg arbejder hele tiden på at ændre det. Jeg vil gerne være et mere lyttende menneske.

 

2.  Jeg elsker at synge, selvom min familie helst vil have, at jeg lader være Den får selvfølgelig på alle tangenter, når jeg kører alene i min bil (jeg er vist ikke den eneste).

 

3.  Uanset hvor varmt det er, skal jeg have dynen på om natten. Og den skal vel og mærke dække hele kroppen, ellers kan jeg simpelthen ikke sove.

 

4.  Jeg elsker havearbejde, og til min mands store irritation, er der altid et eller andet der skal ændres derude. Gerne et nyt bed, selvom han hellere vil have græs i hele møget. Nu har vi opgivet køkkenhaven pga. snegleinvasion, men så skal der selvfølgelig laves et nyt blomsterbed i stedet.

 

5.  Jeg elsker lister, og laver lister over alting. Indkøbslister, to-do lister, madplaner, lister over fordelingen af opgaver derhjemme, you name it. Jeg elsker at skrive ned og organisere.

 

6.  Jeg er et rodehoved med papirer fra banker, forsikringsselskaber og lign. Det er kedeligt og ofte ender det bare i en bunke. Desværre bliver det ikke lettere, at få det sat på plads, efter at det ligget og rodet der.

 

Jeg tror, at legen allerede har været vidt omkring, så jeg vil undlade at sende den videre. Reglerne kan ses hos Lene

Præsidentvalg i USA

Nu er der snart præsidentvalg i USA.

Har I tænkt på at hvis McCain skulle blive valgt til præsident, så er Sarah Palin kun et hjertestop fra at blive præsident.

Er det skræmmende eller hvad – Sarah Palin er imod fri abort, homoseksuelles ret til ægteskab, og naturbeskyttelse, og hun er for dødsstraf, fri ret til at bære våben, forebyggende militære angreb.

Nogle kreative mennesker har forestillet sig hvordan det vil være med hende i Det Hvide Hus – prøv at se HER

Drømmenat

Hold da op som nattens drømme kan fylde. Bogen som jeg læser, har åbenbart ramt et sted indeni, så jeg har drømt videre om det i nat. Og det har altså ikke været den skønneste drøm. Den sidder stadig i kroppen og ikke mindst i hovedet.

Nu skal den rystes af, og så skal der kaldes på sønnike. Han skal til gudstjeneste, han skal nemlig vise sit ansigt i kirken en gang om måneden som en del af konfirmationsforberedelsen. Og jeg har lovet at tage med, jeg vil gerne. Jeg kan godt lide at sidde i kirken og følge den traditionelle gudstjeneste. Jeg kan lide roen og fordybelsen, og selvfølgelig de smukke salmer.

Hæklet tørklæde

Jeg er for længst blevet færdig med mit hæklede tørklæde, men jeg har vist ikke fået det vist her.

Det er hæklet i Kauni, som er et effektgarn med lange overgange mellem farveskiftene. Jeg var lidt spændt på, om det ville passe til et lille tørklæde og også om det var lidt for hårdt uldgarn til halsen. Jeg synes, at farverne er fine. Men jeg kommer nok mest til at bruge det som et pyntetørklæde, der skal sidde løst om halsen, da det er lidt for krads mod huden.

Weekend

Skønt at det er weekend. Man kan skal ikke skynde sig ud i mørket, man kan sidde stille og hygge sig, indtil kroppen er klar til at begynde på dagen. Det gør jeg lige nu. Med kaffe og “Liv og Legeme” af Elsebeth Egholm. Jeg gik i gang med den igår, og den tegner til at være lige så god som hendes tidligere bøger.

 

Så er det endelig weekend

Jeg synes, at jeg trænger helt vildt. Og så er der masser af projekter, der skal laves. Haven skal gøres vinterklar, der er lovet nattefrost i næste uge. Jeg skal male spisebord og stole, der var ikke andre der gjorde det. Der skal gøres rent, og jeg skal sy nisser og engle. Der skal ryddes op i flere stakke af papirer, der har samlet sig.

Nå, en ting ad gangen.

I dag blev det meste af rengøringen klaret, og der dufter som om en hvid tornado har fejet igennem huset. Sønnen er kørt til konfirmandfest i Cafe K, og nu hygger datteren og jeg med en stor skål slik og Talent 2008. Jeg har godtnok ikke rigtig set det før, men i aften er der finale, så det må vi hellere se. Så kan jeg også snakke med ved kaffebordet på mandag. Manden gider ikke se det, men heldigvis har vi flere fjernsyn i huset.

Senere skal sønnen hentes, og så er jeg vist også klar til at se dyner.

Hurtig ekspedition

Vi bestilte pc’en til datteren i går lige omkring kl. 17.00, og da vi kom hjem i dag havde posten været her med den. Desværre var der ingen hjemme, så til hendes store ærgelse, må hun vente til i morgen med at få fingrene i den. Det er da hurtig ekspedition, jeg er helt vild imponeret.

Og forresten så valgte hun altså at få den i sort, jeg synes hun er kedelig og meget fornuftig. Hun siger at hun sikkert vil blive træt af den i lyserød.

For enden af regnbuen ….

Da jeg fik fri fra arbejde, kom jeg ud i det skønneste vejr. Der var solskin, og ganske, ganske fin regn. Og da jeg snusede den skønne luft dybt ind og kiggede op i himlen, så jeg den flotteste regnbue.

Efter en lang dag ved skrivebordet var det bare skønt at komme ud til sådan en skøn dag.

 

Jakken er klar

Den er vasket og der er syet knapper i.

Jeg kan garantere for at den er lækker varm,
også ned over bagen. Her er et billede, hvor
man bedre kan se faconen, som kommer
pga. læggene.