Havehuset

shit shit shit

Min pc er gået død, og jeg har lige fået en melding om, at den ikke kan genoplives. Der er stadig håb, om at mine billeder fra september kan reddes.

Jeg er heldigvis god til at sørge for back-up hver måned, men alt fra september er der ikke back-up af. Så jeg krydser mine fingre, og håber på et lille mirakel.

tirsdag 30. september 2008 | 14:57 | Skrevet af Helle | Weblog | | Endnu ingen kommentarer

I Aalborg spiller vi

Champions League

I aften er der fest, når Aab skal spille mod Manchester United.

tirsdag 30. september 2008 | 14:22 | Skrevet af Helle | Øjebliksbilleder | , | Endnu ingen kommentarer

Se lige hvad jeg fik i dag …

 

 

sendt fra min søde mor, med tak for hjælpen. Selvfølgelig hjælper vi og er der for hende, når hun har brug for det.  Hvor er det sødt af hende.

lørdag 27. september 2008 | 14:03 | Skrevet af Helle | Familien, Øjebliksbilleder | | Endnu ingen kommentarer

Barsk eftermiddag

Det var en smuk eftermiddag igår, da vi ankom til kirkegården. Kirkegårdens mand stod og ventede ved fars grav. Han var klar med urne,  spade og rive, og der var gravet et hul. Vi var der allesammen, det var klart og det var nu. Min bror fik lov til at sænke urnen ned i jorden, og det var som det skulle være.

Det var, som om jeg slet ikke kunne holde til mere. Men naturligvis kunne jeg det. Man kan det, man skal, og nogle gange kan man være stærk for andre. Man henter ressourcer, som man ikke ved er der. Og indimellem kan man slet ikke holde til mere, men græder over ingenting. Vi er der for hinanden, sorgen tager tid, og det er godt. Vi skal nok komme igennem.

Stenen var blevet fin, helt som vi ønskede, at den skulle være, en natursten som er lidt grov i strukturen.

At se fars navn på gravstenen er barskt, og sorgen over at han ikke er her mere er næsten ubærlig. Men en skønne dag lærer vi at leve med det, og vi ved at det vil blive lettere, selvom vi altid vil mangle ham imellem os.

 

 

lørdag 27. september 2008 | 08:55 | Skrevet af Helle | Familien, Øjebliksbilleder | | Endnu ingen kommentarer

Tidlig lørdag morgen

Jeg er tidligt oppe. Ingen andre er oppe endnu, undtaget Monty. Der er et par timer, hvor jeg helt selv kan bestemme, og ingen der skal tages hensyn til. Jeg elsker disse tidlige morgentimer, inden familien vågner og gider at stå op. Der er linet op i stuen, strikketøj, bog, pc og selvfølgelig en dejlig kop kaffe. Hvad skal jeg vælge ….

 

lørdag 27. september 2008 | 08:43 | Skrevet af Helle | Øjebliksbilleder | | Endnu ingen kommentarer

Fredag

Morgenens aftale er overstået, og jeg er hjemme igen. Der var reception, for at fejre renoveringen og den lanceringen af vores biblioteks første filial med åbent 24/7. Du kan læse mere her.
Resten af dagen skal jeg arbejde hjemme. Der er lige sat en vaskemaskine igang og tændt for musikken. Nu mangler jeg bare en god kop kaffe, så er jeg klar. Monty roder lidt i kurven, han synes det er hyggeligt med selskab.

fredag 26. september 2008 | 10:19 | Skrevet af Helle | Arbejde, Øjebliksbilleder | | Endnu ingen kommentarer

Nye udfordringer

Jeg troede egentlig, at det var slut med forældremøder, når ungerne er færdige med folkeskolen. Men i går var vi inviteret til forældremøde på datterens gymnasium. Der var informationer om klassen, fagene, eksamener og ikke mindst fravær.

Til min glæde, blev der også lagt meget stor vægt på elevernes sociale liv. Man opmuntrede de unge mennesker til at deltage i andre aktiviteter end de rent faglige. Der er flere forskellige tilbud på skolen, som lektiecafe, fredagscafe og naturligvis festerne.

Der blev henvist til en undersøgelse, som Liselotte Ingholt har lavet i forbindelse med hendes Ph.d. afhandling. Her undersøger hun unges fællesskabsdannelse og peger på, at de unges deltagelse i aktiviteter uden for klassen, har betydning for hvordan de deltager i undervisningen i klassen. Hun mener, at det er vigtigt, at de unge deltager i bl.a. festerne, fordi de her danner nogle fællesskaber, som de også bruger i det faglige arbejde i klassen. Der udvikles fortrolighed og venskaber mellem de unge, som har betydning for det faglige. For eksempel hvem man laver gruppearbejde med. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Vi skal altså ikke fortvivle, som forældrer, når vi synes at vores unge mennesker går til mange fester, eller deltager i andre sociale arrangementer. Nogle forældre skal måske endda opmuntre deres unge mennesker til at være lidt mere udadvendte. Jeg tænker også her på de muslimske piger, hvor der jo nok er nogen som har det lidt svært, fordi deres traditioner kolliderer med det danske samfund. Måske skal skolerne igang med lidt nytænkning, om at igangsætte andre former for fælleskaber, hvor de unge kan mødes.

Der skal selvfølgelig også være en fornuftig balance. Det nytter jo ikke, hvis man ikke kan klare skoledagene og ikke får lavet lektierne, fordi man fester alt for meget. Men det er vel i grunden også, hvad det går ud på i den alder, at lære sig selv af kende og finde sine egne grænser.

onsdag 24. september 2008 | 10:36 | Skrevet af Helle | Familien | | Endnu ingen kommentarer

Ups – jeg fik travlt

med at læse bogen færdig. Jeg var ikke engang nået halvt ind i bogen og den skulle afleveres fredag. Jeg læste torsdag aften indtil øjnene ikke kunne holdes åbne mere. De sidste sider blev læst, da jeg kom hjem fra arbejde fredag og så måtte jeg altså starte bilen igen for at få den afleveret til tiden. Den kunne nemlig ikke fornys, og der var omkring 40 reserveringer på den. Den er også værd at vente på, synes jeg. Jeg vil helt klart anbefale – Frost og Aske af Inger Wolf, fem stjerner får den af mig. Hun skriver supergodt, og hun formår at holde spændingen til det sidste.

Den handler om en dreng som bliver fundet myrdet i Giber Å ved Århus. Kriminalassistent Daniel Trokic og hans kollega IT-eksperten Lisa Kornelius bliver sat til at opklare sagen. En indviklet og chokerende sag, som handler utilgivelige svigt overfor børn.

Inger Wolf har tidligere skrevet “Sort Sensommer”, hvor kriminalassistent Daniel Trokic og Lisa Kornelius også skal opklare en sag sammen.

Hvis I vil læse mere om Inger Wolf, har hun en blog her.

mandag 22. september 2008 | 17:44 | Skrevet af Helle | Bibliomanen | | Endnu ingen kommentarer

Smuk morgen

Sikke en smuk morgen. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel.

I dag er det jævndøgn og astronomisk set begynder efteråret altså idag. Helt præcist er det på tidspunktet for solens passage af ækvator, som er kl. 18.30 dansk tid. Det er det præcise tidspunkt, hvor efteråret begynder. Det er ret spændende og man kan læse mere om det her.

mandag 22. september 2008 | 10:50 | Skrevet af Helle | Øjebliksbilleder | | Endnu ingen kommentarer

Fodbold

Jeg ser fodbold lige nu – Aab spiller mod FCK. Spørg lige om jeg er træt af Københavner-kommentatorer.
Tag lige og vis dem hvad I kan, drenge.

Det er altså ved at være lidt vigtigt at få nogle point i SAS-ligaen. Det nytter sgu ikke at bruge alt krudtet i Champions League.

Update: vi tabte 3-0 – øv øv øv

søndag 21. september 2008 | 18:30 | Skrevet af Helle | Øjebliksbilleder | , , | Endnu ingen kommentarer